De føler sig endnu mere presset i øjeblikket, efter Corona-krisen har sendt fiskebranchen til tælling, fortæller formanden for KNAP’s lokalafdeling Johannes Mølgaard for fiskerne i Qeqertarsuaq, der har oplevet at næsten alle andre brancher har modtaget støtte og hjælpepakker.
Der er ifølge formanden nu fiskernes tur til at få del i støttepakkerne, for der er virkelig brug for øjeblikkelig hjælp til de betrængte Grønlandske fiskere, som ikke længere kan vente på den lovede hjælpepakke. Andre brancher har allerede fået del i hjælpe-pakkerne, som turistbranchen og andre dele af erhvervslivet, blot er der ikke faldet én eneste krone af til Fiskeriet og fiskeerhvervet.
Hjælpepakke nu
»En hjælpepakke er en absolut nødvendighed for fiskerne i Qeqertarsuaq, hvis ikke man skal ende i en bundløs krise«, forklarer Johannes Mølgaard, efter torskepriserne er faldet. Selv er formanden for KNAP’S Lokalafdeling, taget til Saqqaq, for at fiske efter hellefisk, da man ikke kan indhandle hellefisk i Qeqertarsuaq.
Den grønlandske avis Knr.gl skiver videre, at Naalakkersuisut tilbage i midten af juli nedsatte en arbejdsgruppe med Grønlands Erhverv og KNAPK for at undersøge, hvordan og hvorledes de kunne hjælpe fiskerne.
Formand i KNAPK, Henrik Sandgreen, krydser da også fingre for, at der ikke går mere end to uger, før der ligger en endelig plan klar. Til Knr.gl siger han blandt andet, »det er mit håb, at fiskerne i midten af august måned, kan få klarhed over hvilken type hjælp de kan få.«
Men spørgsmålet er, om fiskerne kan holde til at vente meget længere. Det bliver svært, for som Johannes Mølgaard påpeger, så har fiskerne endnu ikke fået en endelig tilkendegivelse om økonomisk støtte – men det bør de have,« slutter Johannes Mølgaard bestemt.