For blot et år siden skete en dramatisk naturkatastrofe i den normalt smukke og fredelige Dickson Fjord i det østlige Grønland.
Det skriver Videnskab.dk
Det skete helt nøjagtigt lørdag den 16. september 2023, hvor der faldt en del af et 1,2 km højt bjerg ned i Dickson Fjorden, hvilket udløste en enorm tsunami. Bølgen, som var op til 200 meter høj, svarer til højden på pylonerne på Øresundsbroen.
Det var et gigantisk fjeldskred på 25 millioner kubikmeter gletsjeris der endte i fjorden, som i første omgang mystificerede forskere over hele verden, efter rystelserne. Rystelser der var så kraftige, at det helt ekstraordinært kunne måles af seismografer over hele kloden. Mange troede i første omgang at deres instrumenter var gået i stykker. Men det viste sig at være, også for forskerne, et helt ukendt naturfænomen, der aldrig tidligere var observeret.
Det kan ske igen
Kristian Svennevig, der er ekspert i fjeldskred er førsteforfatter på en ny videnskabelig artikel om megatsunamien. Artiklen er skrevet i et samarbejde mellem 68 forskere fra 15 forskellige lande, herunder fra GEUS, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet og er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science. (kan læses her (engelsk).
Denne kraftige tsunami opstod, da store mængder klipper og is styrtede ned i fjorden. Bølgerne væltede frem og tilbage i ni dage, og påvirkede områder flere kilometer væk. Flere tidligere fangststationer blev ødelagt, og op til seks meter høje bølger ramte forsker-baser.
Forskerne, som kort tid forinden havde opsat måleudstyr i området, havde heldigvis forladt området inden tsunamien ramte. Katastrofen kunne have været livstruende, hvis de havde opholdt sig i fjorden under hændelsen.
Tsunamien er et tydeligt tegn på, at klimaforandringer gør de arktiske områder mere ustabile, og lignende hændelser kan ske oftere i fremtiden.
Du kan læse hele artiklen om hvorledes den grønlandske mega-tsunami rystede jorden i ni dage, her.