Fiskeristyrelsen, der er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet, arbejder hovedsageligt neutralt med kontrol, vejledning og tilskud til fiskeriet i Danmark, har med »Naturskånsom-mærkningsordningen« taget skridtet videre til polarisering af fiskeri-erhvervet.
Det skinner tydeligt igennem i den netop udsendte pressemeddelelse, hvor man retter opmærksomheden på et nyt fiskerimærke, under overskriften, »Nyt statsligt mærke til fisk fanget med respekt for havet og havbunden.« Det syntes ellers at være tilfældet for alle fisk fanget i det danske fiskeri.
Men her skærer man dybt og sætter skelpæle mellem fiskerne, med dét miljøorganisationerne sammen med Folketingets erhvervs-fjentlige røde fløj, kalder for kystfiskeri med skånsomme redskaber. Man lægger på den måde afstand til en anden og endnu større del af de danske fiskere der fisker med trawl, men som leverer langt de fleste fisk (mellem 80 og 90 procent) og i bedste kvalitet (sorteret, pakket og hurtigt nedkølet) fra større fartøjer med komfortable og sikkerhedsmæssige optimale forhold for besætningen ombord. Fartøjer som nyder respekt fra andre søfartsnationer, for effektivt at kunne lande fisken, nænsomt og skånsomt i ubrudte kølekæder og med et langt bedre Co2 regnskab pr. kg fanget fisk, end man ofte ser fra de mindre både der ellers dagligt lander deres fangster lokalt. I lokale havne, der i forvejen er udfordret med en logistik, at få transporteret fisken videre hurtigt nok.
Gammel forstokket og meget stereotyp opfattelse af dansk fiskeri
Flere grønne miljøfolk syntes at hænge fast i en forældet og en underlig romantiseret opfattelse af dansk fiskeri, med en nærmest glorificering af specielt garnfiskeriet. Selv om netop dette fiskeri har det svært kystnært med sæler der plyndre garnene, som direkte kuldsejler en i forvejen skræntende økonomi for kystfiskerne.
Langt størstedelen af det danske fiskeri og trawlfiskeri er i dag MSC certificeret (80 procent), med MSC-fiskeristandard (Marine Stewardship Council). Kvalitetsmærket MSC bruges til at vurdere, om et fiskeri er veldrevet og bæredygtigt. Den afspejler den mest opdaterede forståelse af internationalt anerkendt forskning og forvaltning indenfor fiskeriet. Standarden er udviklet i samråd med forskere, fiskeindustrien og miljøgrupper.
Det tilsidesættes desværre i regeringens nye udspil om det nye fiskerimærke »Naturskånsom«. Her præciseres det, at det kun kan benyttes af fiskefartøjer under 17 meter og samtidig pålægger man fiskerne, at fangstrejserne skal være korte og redskaberne skal være de såkaldte skånsomme redskaber som garn og line og fiskearterne skal selvfølgelig være fanget fra en bæredygtig bestand. I øvrigt noget der allerede foregår og som fremgår af ICES’s årlige anbefalinger. (Det internationale Havforskningsråd, som EU-Kommissionen kvote-rådgiver ud fra hvert år).
Så Regeringens fødevaremærke »Naturskånsom« kan kun betragtes som et politisk indgreb i et fiskeri-erhverv, der ellers siden midten af nullerne, og med indførelsen af de individuelle omsættelige kvoter, ubetinget har stået for et veldrevet og styrket dansk fiskeri, der i dag har en førerposition i forhold til vores europæiske kollegaer.
Desværre har Socialdemokratiet’s manglende forståelse for et erhverv i balance og i økonomisk vækst, blevet overskygget af socialdemokraters største problem, nemlig misundelse og jalousi, der her med »Naturskånsom« fiskerimærket, istedet deler dansk fiskeri i et A og B hold. For hvis kystfiskerne må kalde deres fisk for »Naturskånsom«, hvad kalder man så trawlfiskernes landet fisk?
Ligeledes bliver det spændende at følge efterspørgslen. For stiger den for meget, kan kystfiskerne med deres nuværende landede mængder få svært ved at følge med. Om udbud og efterspørgsel også her vil give sig udslag i stigende priser, eller ordningen måske bare går i sig selv igen, må tiden vise.
Med mærket »NaturSkånsom« for fisk, går Danmark ubetinget i front globalt med en statslig mærkningsordning for fisk, selvom mærket egentlig burde have været for alle danskfanget fisk, der overholder alle internationale regler om bæredygtighed og hensynet til havmiljøet.
