Vejr og vind slider som bekendt på alle overflader og med tiden også på overfladerne af vindmøllevinger. Partikler, der indeholder de giftige stoffer som PFAS, spredes derfor i naturen, både på land og til vands.
Disse partikler spredes, så de rammer både dyr og fisk. Det tysk liberalt-konservative magasin, Tichys Einblick, har skrevet en artikel »Wenn das Windrad die Wildschweinleber ungenießbar macht«, som oversat betyder, »Når vindmøller gør vildsvine-lever uspiselig«. De sætter i artiklen fokus på dette stigende problem.
Det sker på baggrund af det tyske ministerium for klimabeskyttelse, Miljø, Energi og Mobilitet (forkortet på tysk MKUEM – Ministeriums für Klimaschutz, Umwelt, Energie und Mobilität), som igen har affødt en kraftig advarsel fra Rheinland-Pfalz Landsundersøgelsescenter, (pressemeddelelse her på tysk) om ikke at spise lever fra Vildsvin der færdes under vindmøller.
Vindmølleindustrien kæmper imod et forbud mod disse stoffer, hvor deres argument er, at uden PFAS kan der ikke bygges vindmøller.
Fakta om PFAS I produktionen af møllevinger
PFAS, eller per- og polyfluorerede alkylstoffer, er en gruppe kemikalier, der er essentielle i produktionen af vindmøllevinger på grund af deres unikke egenskaber.
De skaber vand- og olieafvisende overflader, hvilket beskytter vingerne mod fugt og olie samt det forhindrer korrosion. PFAS forbedrer også slidstyrken og holdbarheden af materialerne, som er nødvendigt for at modstå kraftige vejrforhold og mekanisk slitage.
Derudover er PFAS stabile ved ekstreme temperaturer og kemiske påvirkninger, hvilket yderligere beskytter vingerne. Deres evne til at opretholde en glat overflade forbedrer aerodynamikken og dermed effektiviteten af vindmøllerne.
Selvom PFAS tilbyder langvarig beskyttelse, er der stigende bekymringer over deres miljø- og sundhedsmæssige virkninger, og forskere arbejder på at finde sikre alternativer. Men indtil sådanne alternativer er tilgængelige, er PFAS dog stadig uundgåeligt i produktionen af vindmøller.
Undersøgelser afslører farlig forurening
Et eksternt laboratorium undersøgte 60 prøver fra vildsvin skudt i Rheinland-Pfalz (30 prøver fra kød og 30 prøver af den tilhørende lever) for PFAS. Resultaterne viser, at alle vildsvinelevere overskred EU’s maksimale PFAS-indhold, der trådte i kraft 1. januar 2023. PFAS-koncentrationerne i de 30 vildsvineleverprøver lå mellem 98 mikrogram per kilo (µg/kg) og 738 µg/kg, med et gennemsnit på 310 µg/kg. Den lovlige grænseværdi er 50 µg/kg.
Vindmøller: En kilde til forurening
Vindmøllevingernes overflader bliver slidt af vind og vejr, hvilket gør dem porøse over tid. Slidpartiklerne spredes ud over marker, skove og enge. Man kan forvente omkring 100 kilo slidpartikler per vindmølle om året, hvilket over 30 års levetid svarer til tre tons materiale. Disse mikropartikler kan være sundhedsskadelige, herunder også kulfiber, som kan være meget toksisk og indåndes i lungerne.
PFAS og Bisphenol A, som blev klassificeret som bekymrende af EU-Domstolen tilbage i 2023, er også blandt disse materialer. Disse giftige stoffer kan langsomt forurene landbrugsjord, hvilket gør den uegnet til fødevareproduktion, især hvis mange vindmøller står på samme område.
Det er ikke overraskende, at de skadelige stoffer allerede er fundet i vildsvin i Rheinland-Pfalz og i Schleswig-Holstein, hvor der er mange vindmøller.
»Spørgsmålet er for fiskerne om disse undersøgelser også kan overføres direkte til havvindmøllerne, hvor der planlægges en gigantisk udbygning i Nordsøen over de næste mange år. For om forureningen med PFAS rammer dyr eller fisk, burde være det samme eller lige skadeligt. Svaret her burde være, at man inden en udbygning får klarhed over disse sundhedsrisici og hvilke skadelige virkninger de har på naturen, havmiljøet og ikke mindst på dyr, fisk og mennesker.«
