Dennis Hansen, Service & Aftermarket Manager, fejrer 40 års jubilæum, og Chief Operating Officer & Vice President Preben Vogt kan ved samme lejlighed markere sit 25 års jubilæum.
Arrangementet finder sted torsdag den 6. juni 2024 fra kl. 12.00 til 16.00 på Sydvesten, Fiskerihavnsgade i Esbjerg.
Vi byder på lidt mad og drikke samt underholdning af sangerinden Tanni Christine fra Esbjerg, kendt fra Dan Fish Messen i Aalborg med sin varme og stemningsfulde stemme og guitar. For at hjælpe os med planlægningen, bedes du venligst bekræfte din deltagelse inden fredag den 24. maj via mail til hje@granlydiesel.com. På forhånd tak.
Både Dennis og Preben har gennem årene været med i rejsen som leverandører af pålidelige Cummins motorer til fiskeriet. Motorerne har i den forløbne tid udviklet sig fra rent mekaniske motorer til nu topmoderne og fuldelektroniske Cummins dieselmotorer, der opfylder alle emissionskrav og som alle er klar til den grønne omstilling. Dette er især relevant med de nye fremtidige miljøkrav der stilles og hvor brændstoffer som methanol, ammoniak og brint bliver mere almindelige og efterspurgte. Det kunne også være motorer, der klarer den mere lempelige brændstof-løsning, HVO Biodiesel, som reducerer CO2-udledningen med op til 90 procent sammenlignet med fossilt diesel.
Granly Diesel tilbyder Cummins-motorer til alle brændstoftyper og står klar med både råd og vink samt selvfølgelig et righoldigt udvalg af motorer fra eget lager til omgående levering. Du skal bare spørge – vi er klar.
Vi ser frem til at byde mange gæster velkommen til en underholdende og hyggelig dag sammen med forretningsforbindelser, venner af huset og gode kolleger i branchen.
Granly Diesel forhandler mange motortyper og yder service, reparation og vedligehold.
Se videoen her