Det er en meget positiv rådgivning der nu er kommet fra ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd), der når MSY-metoden anvendes på brisling foreslår, at fangsterne fra 1. juli 2020 til 30 juni 2021, i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat ikke overstiger 207.807 tons.
Det er næsten en kvotestigning på 50 procent, i forhold til de første anbefalinger. En kvote på brisling, der sidste år var på 138.725 tons, det skriver ICES’s på deres hjemmeside.
Det er absolut gode nyheder for både de danske industrifiskere, men også for fiskemels og fiskeoliefabrikkerne i både Skagen og Hanstholm samt Thyborøn.
Havundersøgelsesrådet skriver videre i deres anbefaling, at stigningen i den anbefalede fangst hovedsageligt skyldes den øgede rekruttering, der har ført til en stigende bestandstørrelse.