Hummerfiskerne fik en ca. 20% stigning i afregningen i forhold til sidste år, som iflg. Bestyrelsesformand Gregers Jacobsen , Læsø fiskeindustri, er et par pct. over landsgennemsnittet.
Læsø fiskeindustri har gennemført omkostningstilpasninger og sammen med en øget fokus på alternative produkter, som Scallops (kammuslinger), lageprodukter som rejer og surimi (imiteret krabbekød lavet af hvidfisk), præsenteret sit bedste regnskab nogensinde. Ligeledes har salget af ferske hummere vundet salgs mæssigt frem.
Læsø fiskeindustri opkøber hummere fra små 20 lokale fartøjer, udtaler økonomidirektør Svend Ole Larsen, endvidere er ca. 50 eksterne fartøjer spredt udover det ganske land leverandører til produktionen.
På www.laeso-fish.dk kan man downloade Læsø Fiskeindustris ”Fra hav til Bord” – der fortæller om fangsten af jomfruhummer, om forarbejdning fra modtagelse på fabrikken til afsendelse til kunderne. Desuden fortælles der om produktionen af lagerejer, hellefisk og fersk hummere. Blot et af mange tiltag for at sikre Læsø Fiskeindustri pladsen som verdens største producent af jomfruhummer.