Tirsdag morgen havde skipper Kenneth Nielsen med garnbåden L 353 »Biscayen« armene over hovedet første gang, da han havde fanget en tun og anden gang var ved auktionen i Thorsminde i morges, hvor hammeren faldt på en kilopris på 116,40 kroner, for den blåfinnet tun på 273 kg.
Så sent som tirsdag morgen kl. 07.00 kunne selvsamme skipper hive en kæmpe-tun på ca. 273 kg og over 2,6 meter op af vandet ved Store Fiskebanke i norsk zone. Det er absolut ikke hverdagskost, at man få havets rovfisk nummer 1 i garnet. Så fiskeriet efter de mere almindelige rødspætter på Store Fiskebanke, blev pludseligt anderledes sjovere, da togger-garnene blev hevet og den blåfinnet tun lå langs siden.
Tunen gik til Edgar Madsen’s Fiskeeksport i Hvide Sande, og den skal nu videre til Havnens Fiskebutik i Aarhus , der leverer ud til gourmet-resturanter o.l. i det Østjyske. Du kan også følge den Aarhusianske fiskebutik på instagram samt facebook – fortæller indehaver Anders Andreasen til FiskerForum.dk, hvor man torsdag kan se tunens videre vej ud i handlen.
Et er sikkert, for fiskeskipper Kenneth Nielsen havde aldrig oplevet noget lignende før og som han efterfølgende fortalte til pressen, så er det jo en fantastisk oplevelse. Specielt for en garnfisker, hvor det er yderst sjældent vi får lov til at hive en fisk af den størrelse. »Vi ligger normalt kun og fisker rødspætter, så at få en sådan en krabat i maskerne er jo nærmest et mirakel,« slutter en tilfreds skipper.