Det skriver Danmarks Fiskeriforening DFPOs formand Svend-Erik Andersen, at syv organisationer fejlagtigt tror, mod eksperters udsagn, at et trawlforbud i Bælthavet vil redde torsken – så er det ikke rigtigt og det er heller ikke vejen frem, lyder det fra formanden.
I et debat-indlæg bragt i Avisen Danmark og på Fiskeritidende’s side kommer formanden for DFPO Svend-Erik Andersen med følgende bred-side mod det planlagte trawlforbud i Østersøen og i Bælthavet. At selvom trawlforbuddet indføres, så vil fisk, bunddyr og planter dø på grund af det iltsvind, som de stigende havtemperaturer forårsager.
Selv peger formanden på, at sådan skriver de faglige eksperter i dansk havmiljø fra DTU Aqua om trawlforbuddet i Bælthavet.
Alligevel kan man her i flere aviser læse, at syv organisationer tror, det vil redde torsken, hvis man forbyder trawlfiskeriet i Bælthavet. De taler mod bedre vidende, og det står tindrende klart, at de syv organisationers kamp ikke handler om havmiljøet. Det handler om at bekæmpe produktionsdanmark.
I Danmarks Fiskeriforening er vi enige i, at det er nødvendigt at styrke havmiljøet. Derfor taler vi også gerne med om at friholde Bælthavet for trawlfiskeri, selvom vi på ingen måde mener, det er en mirakelkur. Vi har et ønske om at få lov at fiske med trawl på mellem 5 og 10 procent af Bælthavets samlede areal.
De resterende 90 procent kan vi godt gå med til at friholde fra trawl. Det, synes vi selv, er rimeligt og et godt kompromis. For den løsning vil både sikre beskyttelse af havmiljøet og den nødvendige plads til fiskeriet, og det er altså vigtigt. Særligt i en situation, hvor fødevareforsyningen er under pres.
Når man samtidig har i baghovedet, at alle eksperter i landet samstemmende er enige om, at udledning af næringsstoffer og klimaforandringerne er de altoverskyggende presfaktorer i havmiljøet.
Og når DTU Aqua direkte siger, at trawlforbuddet ikke har en pind indflydelse på fiskebestandene, og at trawlfiskeriet i nogle tilfælde slet ikke sætter et målbart aftryk på havmiljøet, så er det for mig at se helt sort at lukke helt ned for trawlfiskeriet.
Det er kort og godt symbolpolitik af værste skuffe, som rammer rigtige mennesker af kød og blod, som har knoklet hele og halve liv i fiskeriet for at fremskaffe fødevarer til danskerne. Det er uretfærdigt, de skal rammes af et trawlforbud uden nogen som helst effekt.
Det er utrolig vigtigt at få på plads, at det her også handler om rigtige menneskers erhverv, og om at sikre liv og beskæftigelse i de små havnesamfund. Og her taler tallene, sit eget sprog.
I små havnebyer som Rødvig på Sydøstsjælland, Rødby på Lolland, Bagenkop på Langeland, Søby på Ærø og Klintholm på Møn tegnede trawlfiskeriet sig for 80 procent af landingerne af fisk i perioden fra 2017 til 2020.
Hvis man forbyder trawlfiskeriet, drejer man nøglen rundt på de små fiskersamfund på øerne. For uden mængderne fra trawlfiskeriet, bliver der landet så få fisk, at det ikke kan svare sig at fragte dem til auktionerne rundt om i Danmark. Og når fiskerne ikke kan afsætte deres fisk. Så slutter det. Både for garnfiskere og trawlfiskere.
»Jeg opfordrer på det kraftigste de syv organisationer og landets politikere til at komme til fornuft. Lad os tage en dialog om, hvordan vi kan beskytte Bælthavet bedre og styrke havmiljøet. Det er vi klar til, og vi tror på, der kan findes gode og brede løsninger, der sikrer, at der både er plads til fiskeri og bedre beskyttelse af havmiljøet,« slutter formanden Svend-Erik Andersen sit indlæg.