Det er nærmest blevet en landeplage, hvor spættet sæl og grå-sælen, nu hærger rundt i de indre danske farvande. Til stor fryd for nogle, der tager på sæl-safari for at komme tæt på en sæl, hvor de både syntes de er åhhh så nuttede og kære, mens andre igen bander de selvsamme sæler længere væk end langt.
Sæler ødelægger garn, redskaber og skambider fiskene i garnene så fangstværdien forsvinder, men endnu værre de forrykker også variationen i den levende natur i havet, så andre arter og bunddyr fortrænges og nogle helt forsvinder.
Fisker Hans Erik Stærke med garnbåden SG 194 »Nicolaj« fra Marstal, der fisker med ca. 100 garn i område 22 mellem Ærø og Tyskland, har i perioder store problemer med sælerne i fiskeriet.
Fiskeriet i Vestlige Østersø, kan vist kun beskrives som udfordret, både hvad angår til de meget restriktive lukkedage i februar og marts måned, med meldepligt til Fiskeristyrelsen inden afrejse samt forbud mod blandet redskabsvalg. Dette sammenholdt med de meget dramatiske kvotereduktioner for nogle fiskearters vedkommende, der sammen med Corona-situationen og de tiltagende sæl-angreb på garnene og fangsterne sidste år, gav et helt naturligt et dyk i indtjeningen for Marstal-fiskeren.
Heldigvis så har fisker Hans Erik Stærke sin fiskehandel i Marstal og landingsplads ved Prinsebroen, så året 2020’s indtjening har trods alt været nogenlunde rimeligt, efter eget udsagn.
Specielt så havde Corona-krisen sidste forår, fået den sydfynske fisker til at tænke nyt, anderledes og kreativt. Så henover sommeren og efteråret, blev der gjort en ekstra indsats for salget af fisk, hvor der blev annonceret med gode tilbud på torske- og rødspætte-fileter samt en helt ekstraordinær indsats da sæsonen var med slethvar og pighvar samt tunger. Fladfisk der med en fornuftig prissætning og en slagkraftig rabat, virkeligt fik forbrugerne og kunderne til lommerne, så fiskene gik som »varmt brød«. Det trak omsætningen gevaldigt op og holdt bundlinjen ovenvande.
Trods de sidste sæl-angreb på den sydfynske fisker’s garn og fisk, så føler Hans Erik Stærke sig ikke truet endnu af de glubske sæler. Men det rykker da alligevel i fiskeren, når man har hevet 100 garn og der på dækket ligger skambidte og flåede halvlevende torsk tilbage, der kunne have være solgt i fiskeforretningen for et sted mellem 3.000 til 5.000 kroner. »Det er selvfølgeligt drøn ærgerlig,« understreger fiskeren overfor FiskerForum.dk.
Disse bekymringer har den flittige fisker delt på nettet
Og reaktionerne har da også på den baggrund været blandet, både for og imod sæler, hvilket ærger fiskeren fra Marstal. For Hans Erik Stærke har intet imod sælerne og deres tilstedeværelse. Det eneste han gør opmærksom på og påpeger er det ressourcespild som EU-Habitatdirektivet fredning af sælerne har medvirket til. Gode spise- og konsumfisk går til spilde, når sælerne finder vej til garnene. Det er langt fra alle sæler, der finder vej til dette »spisekammer« i garnet, men de sæler der til gengæld gør det, har desværre også tillagt sig en ekstremt dårlig vane med, blot at skambider torsken og kun nappe det gode fra den, som leveren og sidenhen efterlade den sønderflænsede hjælpeløse torsk, halvtdød tilbage i garnet.
»En torsk der lander på dækket flået og halvdød, har efterfølgende ingen værdi for nogen og den kan kun destrueres. Det gør ondt at se værdifulde konsumfisk som torsk, en efter en blive hevet op af vandet skambidte og sønderflået til ukendelighed, halvlevende og ukendelige, efter en tur mellem sælernes syleskarpe tænder,« fortæller Marstal-fiskeren.
Hans Erik Stærke syntes efterhånden problemet er blevet så stort, for som han siger til FiskerForum.dk, »en torsk vejer ikke ret meget, så en sæl skal omsætte rigtigt mange torskelever for at blive mæt, hvilket betyder at endnu flere torsk må lade livet.« En ond cirkel som fiskeren fra Marstal på Ærø har prøvet at kommunikere ud, for han ønsker ikke at udrydde sælerne, men som han siger, »der er nok blevet for mange af dem, som det ser ud lige nu. En regulering af en eller anden art ville være på sin plads.«
For et helt andet problem med sælerne er deres spredningen af parasitter og sæl-orm, som forrykker hele biodiversiteten på havbunden og især efter sæl-bestanden i de danske farvande de seneste år har taget et dramatisk opsving.
Sæler bærer en del forskellige orme i deres indre og tager man et kig ind i eksempelvis en grå-sæls mavesæk, finder man oftets mere end tusind orm. Nogle af disse orm er særlige arter af spolorme, som slipper parasit-æg ud i hav-miljøet med sælens afføring.
Æggene klækkes og sender dernæst små larver ud i havet, som igen via små krebsdyr gives videre til fiskene. Her tager orme-larverne ophold i fiskens lever og venter derefter kun på, at en sæl kommer forbi og æder fisken.
Ved mødet med sælens varme mavesaft (pepsin og saltsyre) aktiveres ormen og udvikler sig til det voksne stadium, hvorefter livscyklus kan gentages. En ond og altødelæggende cyklus for havmiljøet.
»Så statens forbrug af millioner til oprettelse af sten-rev og lukkede områder, (red. habitat og natura 2000) er spild af gode penge, hvis ikke man samtidig regulerer sælerne effektivt,« forklarer Hans Erik Stærke videre. Han håber inderligt, at politikerne snart finder ud af, at man ikke bare kan frede ét dyr i naturen, uden samtidig at finde den øvre grænse for, hvor mange der maksimalt må være, uden det går udover andre arter. »Fuldstændigt som man ser i øjeblikket med sæler, der ingen naturlige fjender har, man bare vokser og vokser i antal efter en total fredning år tilbage. Dette med store konsekvenser til følge for det omgivende havmiljø. Nuttet og kære kan de være nok så meget, men hvis det samtidig betyder, at andre arter fortrænges eller helt forsvinder, bør der gøres noget og det gerne snarest,« slutter Hans Erik Stræde.