Efter årtiers grublen med hjernevridende spekulationer har forskere nu endelig fundet svaret på, hvordan de mystiske fordybninger på bunden af Nordsøen, også kendt som »pockmarks«, opstår. Overraskende nok er det ikke udslip af væsker eller drivhusgasser som metan, som tidligere antaget af forskerne.
En nylig undersøgelse fra Kiel University har afsløret, at »pockmarks« faktisk dannes som et resultat af marsvins (Phocoena Phocoena) jagt på tobis (Ammodytes Marinus), også kendt som sandål. Denne opdagelse bryder med den tidligere teori og forestilling om, at disse fordybninger var resultatet af opstigende væsker eller gasser.
Forskerne, ledet af geo-forsker Jens Schneider von Deimling, har kortlagt Nordsøens havbund ved hjælp af et særligt ekkolod til lavvands-områder. Dette avancerede kortlægnings-værktøj gjorde det muligt at kortlægge havbunden ned til den mindste detalje, hvilket ikke tidligere har været muligt.
Resultaterne afslørede, at fordybningerne i havbunden er skabt af marsvin og andre havdyr under jagten på tobis, der holder til i Nordsøens sandede havbund. Undersøgelsen tyder på, at marsvin og andre dyr efterlader gruber i havbunden under denne jagt.
Opdagelsen kan forklare tilsvarende fordybninger på havbunden globalt, som tidligere fejlagtigt er blevet fortolket som resultatet af metangaslækager. Forskerholdet har identificeret mere end 42.000 lavvandede gruber på Nordsøens bund, hver med en gennemsnitlig dybde på elleve centimeter.
Denne hidtil ukendte forbindelse mellem havpattedyr, fisk og dannelse af »pockmarks« giver indsigt i det komplekse samspil der er mellem marine arter og deres miljø.
Du kan læse hele undersøgelsen på Advancing Earth and space Sciences (AGU) her (engelsk).