Hirtshals virksomheden Nortech Marine fusioner med SL Power Service fra Faaborg, hvilket foreløbigt vil skabe seks nye arbejdspladser i Hirtshals. Foruden de seks nye arbejdspladser, forventer Christian Andersson, stifter af Nortech Marine, at fusionen vil medføre endnu flere arbejdspladser på Hirtshals Havn.
I en kommentar til fusionen, siger Christian Andersson fra Nortech Marine, »De første seks arbejdspladser på værkstedet i Hirtshals, vil blive etableret i starten af efteråret, men vi forventer, at der er endnu flere på vej.«
Siden Christian Andersson startede Nortech Marine i 2015 har virksomheden udviklet sig hurtigt og fusionen med SL Power Service er endnu et skridt i udviklingsprocessen. Fusionen giver det nye firma, som vil køre videre under navnet SL Power A/S, mulighed for at vækste endnu mere.
I forbindelse med fusionen kommer der til at ske meget i Hirtshals, da det nye firma får volumen til at etablere et værksted på 1.100 m² samt et værkstedskontor i Hirtshals.
»Hirtshals ligger ideelt i forhold til norske kunder, så det forventer jeg mig meget af,« siger Christian Andersson og tilføjer, at det nye firma vil stå stærkt i fremtiden, da Nortech Marine har specialitet sig i motorer, gear og propeller af mærket Wärtsilä, mens SL Power Service er specialiseret indenfor mærket MaK.
I det nye SL Power A/S bliver stifteren af SL Power Service, Sonni Lundin, administrerende direktør, mens stifteren af Nortech Marine, Christian Andersson, bliver teknisk direktør.