Fiskens Dag 2015 fejres i år lørdag den 12. september i hjertet af København, på Rådhuspladsen i tidsrummet mellem klokken 10.00 og 15.00.
Som tidligere år er der valgt et varieret, spændende og alsidigt program fra arrangørernes side, der både tilgodeser de mindste, men også de største fiskespisere blandt publikum. Der vil blive serveret gratis smagsprøver rundt om ved boderne, lige fra pandestegte rødspættefileter til rejer og muslinger, hvor man bliver udfordret ved både at kunne se, rører og smage på alt godt fra havet.
Alle har gratis adgang
Det starter hårdt ud med åbningen klokken 10.00 og et kvarter senere åbner den store fiskeauktion, hvor man kan byde på og købe de mange havfriske råvare med hjem til middagsbordet. Det plejer at være det helt store trækplaster, når fiskerne falbyder deres fisk og skaldyr, til priser man normalt ikke ser i hovedstaden.
Lige Efter fiskeauktionen om formiddagen kommer den populære musikgruppe Tørfisk fra Thyborøn på scenen, hvor de med skæg og ballade samt god musik, underholder de fremmødte københavnere, på jysk..
Hele formiddagens program gentages kort efter middag, hvor der igen holdes auktion over fisken og musikgruppen Tørfisk atter spiller op, hvorefter Fiskens Dag, officielt slutter klokken 15.00.
Det er et koncentreret og oplysende program, som arrangørerne Danmarks Fiskeriforening PO har lagt for dagen, godt hjulpet med støtte fra Den Europæiske Fiskerifond og Fødevareministeriet. Et arrangement hvor byfolk møder fiskere og fiskeindustrien i en tæt dialog om blandt andet fiskeriet, fangstmetoder og den sunde fiskespise.
Gå ikke glib af Fiskens Dag på Rådhuspladsen i København, kig ind som så mange andre. (der forventes mellem 5 – 10.000 besøgende på Rådhuspladsen til Fiskens Dag).