Det var sidste mandag mellem klokken 22.00 og 23.00, at den hollandske bomtrawler »Sursum-Corda« UK-172 med maskinskade, ramte kysten ud for Nørre Lyngby Strand nord for Løkken og bomtrawleren har siden suget sig godt og grundigt fast i sandrevlerne.
Søndag havde man ellers i Jammerbugten forberedt endnu et forsøg på at trække den grundstødte bomtrawler fri af sandet, men vejrguderne ville det anderledes, med tiltagende vind og større bølger måtte dette forsøg også opgives og udsættes.
Til FiskerForum.dk siger skipper ombord på »Sursum Corda« Hendrik Romkes, at man nu har fået det danske uddybningsfartøj »Toste R« fra Rohde Nielsen til at grave en rende ind til bomtrawleren og herefter lade de to hollandske bomtrawlere, der ligger standby, til at forsøge endnu en bjærgning sidst på eftermiddagen omkring kl. 17.00. Men selvom vejret arter sig fra sin bedste side, så er intet sikkert endnu, siger skipper ombord. Han har med sin 5 mands store besætning opholdt sig ombord siden sidste mandag og man kan nu mærke på skipperen, at en bjærgning med en fornuftig og succesfuld udgang, ikke ville være i vejen for den hollandske besætning.
Du kan læse mere på FiskerForum.dk »Hollandsk bomtrawler fik ikke den fornødne hjælp i tide«.
Skipperen sætter sin lid til, at det denne gang lykkedes for det danske uddybningsfartøj, at få en passage fri, så trawlerne med ren muskelkraft, kan få »Sursum-Corda« ud hvor kølen er fri af sandet og en bugsering til havn kan etableres.
Søndag måtte politiet rydde stranden for tilskuere, da man i forsøget med at trække skibet flot, kunne risikere uheld med wire og andet bjærgningsgrej. Fuldstændig det samme, ser ud til at ske i dag, hvor der er rigtigt mange tililende nysgerrige tilskuere, der er mødt op for at overvære den store redningsaktion, som netop i disse timer udspiller sig på kysten ud for Nørre Lyngby.