I perioden januar til november var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 2.742 mio. kr., hvilket var 34 % mere end sidste år. Der blev ilandbragt 760.000 tons, hvilket var 6 % mere end i samme periode sidste år. Prognose for hele 2010 tyder på, at den samlede bruttoindtjening bliver på mere end 3 mia. kr.
Der blev ilandbragt 760.000 tons, hvilket var 6 % mere end i samme periode sidste år. Prognose for hele 2010 tyder på, at den samlede bruttoindtjening bliver på mere end 3 mia. kr.
Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var 328 mio. kr. mere end i fjor, og udgjorde 1.904 mio. kr. De tilførte mængder var 7 % højere i forhold til i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 13 %.
I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 811 mio. kr. svarende til en forøgelse på 86 % sammenlignet med sidste år. De ilandbragte mængder var 8 % højere end i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 73 %. Fiskeriet efter tobis bidrog med 472 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 78%. Fiskeriet efter brisling bidrog med 183 mio. kr., svarende til en forøgelse på 28 % sammenlignet med samme periode i fjor.
Mængden af ilandbragte torsk var 14 % større end i fjor. Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet udgjorde 311 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 22 % i forhold til sidste år. Den gennemsnitlige kilopris var 7 % højere end i fjor.