Det taler lidt imod den gængse opfattelse, som den almindelige dansker har, nemlig at isdækket i Arktis bliver mindre og tyndere på grund af klima-forandringerne. Noget der i givet fald vil have betydelige konsekvenser for regionens miljø og biodiversitet, men også indflydelse på det globale klimamønster og havniveaustigninger.
Men i et partsindlæg om klimaet redegør Bjarne Brønserud, tidligere bog-udgiver om dansk miljøpolitik gennem 30 år, modsat om en tendens, at de seneste to måneder har været præget af meget lave temperaturer i Arktis og ifølge ham, så toppede udbredelsen af havis i marts måned 2024 med et niveau, som ikke er set højere siden 2013.
Den stigende tendens af is blev indledt i 2018 og er således fortsat intakt ligesiden.
Kuldegraderne har især været lave i det Nordlige Atlanterhav, Skandinavien og Barentshavet. Det har betydet, at Svalbard er helt indelukket af havis og at størstedelen af Barentshavet nu er tilfrosset. Og i de nordlige områder af Østersøen arbejder isbryderne nu på femte måned med at sikre handelsskibenes sejlruter.
Der er stadig hav-is med op til 90 centimers tykkelse i bunden af den Botniske Bugt. Udviklingen kan følges her.
Snedækket er massivt i Skandinavien, Finland og Rusland endnu i april 2024. Så isbjørnene kan se frem til endnu en sommer på Svalbard med særdeles gode jagtmuligheder på hav-isen.
Partsindlæg af Bjarne Brønserud, Vissenbjerg