Inden den elektroniske monitorering blev sat i kraft i Kattegat (kameraovervågning af jomfruhummer-fiskeriet) blev fiskeriets organisationer og Ministeriet for Fiskeri enige om en aftale , der i hovedtræk også sikre at fiskerikontrollen understøtter et endnu grønnere fiskeri med respekt for den enkelte fiskers ret til at drive sin virksomhed og beskytte sit privatliv.
Du kan se hele forståelses-aftalen herunder:
Så selvom Danmark er et lille land, er vi alligevel én af Europas største fiskerinationer. Det kan vi med god grund være stolte af. For fiskeriet sætter et klart aftryk på Danmark og bidrager i dag med en væsentlig eksportindtægt. Samtidig bidrager fiskerierhvervet til et Danmark i bedre balance gennem de mange arbejdspladser fiskeriet og dets følgeerhverv skaber uden for storbyerne. Derfor er det afgørende, at dansk fiskeri fortsat udvikles, og at regulering og kontrol understøtter dette.
Selvom dansk fiskeri allerede i dag er kendetegnet ved høj grad af bæredygtighed, hvor op imod 80 pct. af alle landinger er bæredygtighedscertificerede med MSC-mærket, er det fortsat vigtigt, at fiskerierhvervet bliver endnu grønnere og endnu mere bæredygtigt. Danmark skal gå forrest med de nyeste og mest bæredygtige løsninger. Det gælder også i forhold til den måde fiskerikontrollen indrettes på.
Det er afgørende, at fiskerikontrollen indrettes så der hele tiden er en klar sammenhæng mellem kontrolformålet og de byrder, som fiskerikontrollen påfører den enkelte fisker. Det skal med andre ord sikres, at fiskerikontrollen understøtter et endnu grønnere fiskeri med respekt for den enkelte fiskers ret til at drive sin virksomhed og beskytte sit privatliv. For det er den enkelte fisker, der skal leve med kontrollen i sin hverdag, og det er derfor vigtigt, at fiskeren sikres et sundt, værdigt og sikkert arbejdsmiljø.
På den baggrund er Danmarks Fiskeriforening PO og Fødevareministeren nået til enighed om en model for projektet om kameramonitorering af fiskeriet i Kattegat, der skal sikre, at Danmark bliver et foregangsland inden for moderne grøn fiskerikontrol.
Principperne i modellen er som følger:
Frivilligt forsøg med kameramonitorering
Der monteres i 2020 kamera-monitorerings-udstyr på 10 til 15 fartøjer, som ønsker at deltage i projektet. Danmarks Fiskeriforening sikrer den frivillige deltagelse per 1. oktober 2020. Det er et krav for deltagende fartøjer, at de har et væsentligt fiskeri med bundslæbende redskaber efter jomfruhummer i Kattegat. Projektet skal medvirke til at belyse, hvordan kameramonitorering fungerer som kontrolinstrument i praksis og hvilke dele af den normale kontrol, de deltagende fartøjer på sigt vil kunne undtages for. Projektet følger i øvrigt reglerne i forordningen om fiskerimuligheder og redskabsreglerne i reguleringsbekendtgørelsen.
For at gøre det mere attraktivt at deltage i forsøget udarbejder Fødevareministeriet en model, der tilbyder de deltagende fartøjer ekstra årsmængder, primært torsk og tunge. Miljø- og Fødevareministeriet vil fremadrettet – i dialog med fiskerierhvervet – overveje hvordan det kan gøres yderligere attraktivt at deltage i projektet.
Da der er tale om et nyt kontroltiltag, hvor det er nødvendigt at opbygge erfaring og kompetence i forhold til validering af materiale mv., vil data fra projektet som udgangspunkt ikke danne grundlag for håndhævelse i projektets første fase. Alle fartøjer vil fortsat være underlagt den hidtil gældende kontrolpraksis.
Projektets anden fase
Fremdriften i projektet følger Danmarks erklæring på rådsmødet i december 2019 og hovedparten af det danske trawlfiskeri i Kattegat skal således gradvist have monteret kamera senest ved udgangen af 2021. Indhentede erfaringer evalueres løbende i følgegruppen igennem 2021 og der foretages en opsamlende evaluering per 1. oktober 2021. Miljø- og Fødevareministeriet initierer derefter projektets anden fase, hvor hovedparten af det danske trawlfiskeri i Kattegat gradvist omfattes.
Selve monteringen af kameraudstyret sker efter dialog med de fiskere, der deltager i projektet og DFPO indgår i følgegruppen til projektet.
Fremtidens sikre og selektive fiskeriredskaber.
Der etableres et forsøgsfiskeri med henblik på at udvikle nye redskaber, der forbedrer selektiviteten, så der opnås en selektivitet på niveau med den selektivitet, der opnås ved fiskeri med ”svensk rist”, uden at jomfruhummerfangsten forringes. Det er væsentligt, at de nye redskaber er sikre/forsvarlige for fiskeren at anvende og ikke påvirker arbejdsmiljøet negativt. Udviklingen af fremtidens sikre og selektive fiskeriredskaber skal ske i samarbejde med DTU Aqua.
Øget videndeling gennem ny teknologi.
Der skal udvikles en applikation (app), der kan hjælpe fiskerne med at dele information i realtid. Derved vil fiskerne kunne advare hinanden om i hvilke områder, der eksempelvis fanges torsk, så de øvrige fiskere kan undgå området i samme tidsrum og derved mindske uønskede fangster. Finansiering hertil tilvejebringes af Fiskeafgiftsfonden og projektet drives af Danmarks Fiskeriforening.
Arbejdsgruppe om fremtidens bæredygtige fiskeri i Kattegat.
Som supplement til følgegruppen om kameraprojektet nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra fiskerierhvervet, DTU Aqua, relevante grønne organisationer samt Miljø- og Fødevareministeriet og Fiskeristyrelsen til at følge og evaluere ovennævnte initiativer og supplerende komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres en bæredygtig fiskeriforvaltning, der er tilpasset en dynamisk natur i Kattegat.
