Det foreslår den konservative Folketingskandidat og byrådsmedlem i Hjørring, i et debatindlæg på Altinget.dk.
Det konservative byrådsmedlem Mette Jensen argumenterer samtidig for, at det er på høje tid at modernisere ejerskabsreglerne i fiskeriet og bringe det på linje med andre erhverv i Danmark. I sit debatindlæg understreger hun vigtigheden af, at følge Fiskerikommissionens anbefaling om »Forenkling af ejerskabsregler i fiskeriet« for at eliminere unødvendig særregulering og skabe ligestilling i fiskerisektoren.
Mette Jensen reflekterer over den betydning, fiskeriet har haft i hendes eget liv og for lokalsamfundet, og hun fremhæver Fiskerikommissionens 19 anbefalinger fra december 2023, som et skridt i den rigtige retning.
Hun peger på, at fiskeriet stadig er en vigtig drivkraft for udvikling, vækst og velstand i Nordjylland.
Den konservative politiker mener, at de nuværende rammevilkår for fiskeriet hænger fast i fortiden og udgør barrierer for generationsskifter, ligestilling og grøn omstilling. Hun kritiserer især reglerne, der kræver to års arbejde på dæk af en fiskekutter, før man kan eje sit eget fiskeskib. Disse regler, påpeger den nordjyske byrådspolitiker, er vanskelige at forene med et balanceret familieliv og udgør særlige udfordringer for kvinder, idet de begrænser lånemuligheder og finansiering.
Mette Jensen opfordrer til at følge Fiskerikommissionens anbefalinger om at fjerne unødvendig særregulering og sikre, at fiskeriet sidestilles med andre erhverv i Danmark. Hun fremhæver behovet for rummelige og tidssvarende rammer, der gør det muligt for alle, uanset køn og baggrund, at forfølge drømmen om at eje en kutter.
Afslutningsvis opfordrer Mette Jensen til dannelse af et netværk af relevante ministre for at sikre en effektiv implementering af Fiskerikommissionens anbefalinger. Hun argumenterer for, at samarbejde mellem ministerierne er afgørende for at opnå grøn vækst og bæredygtige løsninger inden for fiskerisektoren.
Du kan læse hele debatindlægget her i Altinget.dk.