Et internationalt forskerhold bestående af forskere fra Canada, Grønland og Danmark, inviteret af de amerikanske arrangører, har været på feltarbejde i havet vest for Grønland.
Forskerne havde til opgave blandt andet at finde ud af:
- Hvad styrer udvekslingen af havvand mellem Arktis og Atlanterhavet?
- Er der tegn på ændringer i havstrømmene?
- Hvordan vil ændringerne påvirke organismerne i havet – fra de små, mikroskopiske plankton og helt op til havpattedyrene?
Det var blot nogle af de spørgsmål, som forskerholdet de seneste par uger har skulle finde svare på ved Davis Strædet vest for Grønland med det danske havforskningsskib Dana.
Seniorforsker Marja Koski fra DTU Aqua, ledte Danmarks bidrag til togtet, og som er ekspert i vandlopper. Hun undersøger artssammensætningerne og deres betydning for havets evne til at optage kulstof og deres værdi som fiskefoder. Disse beregninger er væsentlige for et stort, internationalt EU-finansieret forskningsprojekt, ECOTIP, som hun er koordinator for. Muligheden for at lave feltarbejde i havet ved Grønland er altafgørende for projektet, for disse data findes nemlig ikke.
»Når man arbejder med biodiversitet i det åbne hav i Nordatlanten og Arktis, er det nødvendigt at lave feltarbejde. Det er et område, hvor man ikke ved nok. Der er ikke de observationer, der skal til, for at lave beregninger og modellering. Der skal være en basis, man kan bygge sine modeller på, og den basis kan man ikke lave uden et forskningsskib,« forklarer Marja Koski.
Togtet var arrangeret af forskere fra University of Washington, som primært arbejder med kemisk og fysisk oceanografi, men der var flere forskere fra både DTU Aqua og Grønlands Natur Institut med ombord – både for at indsamle data til eget brug, for at bidrage med biologiske data til de amerikanske forskere og for at hjælpe canadiske forskere, der i sidste øjeblik måtte opgive at tage med på togtet på grund af Covid-19-situationen. Marja Koskis arbejde med planktonsamfund til ECOTIP-projektet var kun en del af de mange typer data, der blev indsamlet på strækningen fra det sydlige Grønland og mere end 1000 km nordpå.
Indsamling af data i vandet til klimaforskningsprojekter er vigtige
ECOTIP-projektet er et af to store, nye internationale forskningsprojekter støttet af EU’s Horizon 2020-program, som DTU Aqua har fået koordinatorrollen på. Det andet projekt hedder »MISSION ATLANTIC.« Begge projekter handler om at undersøge effekter af klimaforandringer på bl.a. biodiversiteten i de nordatlantiske og arktiske områder.
I den sammenhæng har det været en stor fordel, at DTU har Dana som en forskningsplatform, der gør projekterne mulige, vurderer Marja Koski: »Man kan lave mange undersøgelser med data indsamlet via sensorer på satellitter eller andre platforme, men der er en række undersøgelser som kræver tilstedeværelse og indsamling af vandprøver og dyr fra dybet i de områder der undersøges. I ECOTIP har vi planlagt et togt med Dana næste år. Vi har også et togt med et tysk skib og så har vi arbejdsmuligheder på norske skibe. Men vi kunne nok ikke være koordinator på et så stort projekt, som skal bruge så meget feltarbejde, hvis vi ikke kunne tilbyde et skib,« siger hun.
Dana bruges af både danske og udenlandske forskere
Dana er Danmarks eneste oceangående havforskningsskib. Det har en isklasse, der gør det i stand til at sejle i isfyldt hav. Og det er langt fra første gang, internationale forskergrupper benytter sig af muligheden for at arrangere togter med Dana.
For selv om det er DTU, der ejer Dana, kan skibet lige så godt benyttes af forskere fra andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner.
»At DTU og Danmark har et oceangående forskningsskib, der kan sejle i is, gør Danmark i stand til at bidrage væsentligt til internationale forskningssamarbejder med både operatørmæssigt og forskningsmæssigt ekspertise og erfaring,« siger Dennis Lisbjerg som er leder af sektion for Maritim Service på DTU Aqua, som driver Dana.
Forskning på tværs inspirerer
De fleste forskningstogter involverer internationalt samarbejde, hvor eksperter fra forskellige forskningsfelter arbejder sammen for at undersøge forskellige processer. Der arbejdes på skibet i døgndrift for at indhente et datagrundlag, der beskriver så mange fysiske, kemiske og biologiske aspekter af havmiljøet som muligt. Internationalt samarbejde giver både økonomiske og faglige fordele.
»Havforskning i disse dage er fokuseret på at forstå, hvordan havet styrer vores klima og påvirker vores hverdag, og hvorledes vi kan høste dets ressourcer bæredygtigt. Internationalt forskningssamarbejde, adgang til havet og udveksling af skibsbrug er alt sammen enormt vigtigt. Det kommende årti er erklæret af FN til at være årti for havforskning og sætter dermed også fokus på bæredygtig udvikling,« siger Colin Stedmon, der er leder af Dansk Center for Havforskning.
Læs mere om Dansk Center for Havforskning
Se video om DTU’s Dana herunder – Videoen er fra 2016
