Mikkel Tamstorf, der er institutleder for ›Institut for Ecoscience‹ og Maria Sommer Holtze direktør for ›DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi‹, begge fra Aarhus Universitet, fremfører en påstand om, at Jyllands-Postens fordrejning af trawl-rapport, underminerer anderkendt forsker.
Det skriver de i en kronik i altinget.dk, at fordrejningen af den omdiskuterede trawl-rapport, har skabt en undertone af tvivl om, hvorvidt trawlfiskeri overhovedet er skadeligt for det marine miljø. En viden, der efter deres mening, i forvejen var bred videnskabelig konsensus omkring. Altså noget der allerede var enighed om blandt forskere og eksperter.
Det skabte efter de to universitetschefer mening både tvivl og mistillid i debatten om trawlfiskeriet i Kattegat, efter Jyllands-Postens artikel om sagen (kan læses her)
Med blandt andet denne begrundelse, at flere af de væsentligste kilder til kritikken hos Jyllands-Posten tidligere har været omstridte fortalere for bundtrawling eller har haft tæt tilknytning til fiskeriet i hele deres karriere. De skriver videre, at denne ensidige vinkling således har været med til at fordreje sagen og rapporten. (red. Her forfalder Aarhus Universitet til det selv samme retorik, for den før omtalte rapport fra Aarhus Universitet var bestilt og betalt af Danmarks Naturfredningsforening (DN) – med støtte fra Velux Fonden.)
Danmarks Naturfredningsforening har i en lang periode ensidigt, også i deres hverve-kampagner for nye medlemmer, fremført kritik af trawlfiskeriet og de har været en meget aktiv aktør i denne polariseret debat, hvor de er blevet kritiseret for at være for partiske, hvilket ifølge kritikere har svækket, deres egen bestilte rapports troværdighed i de politiske forhandlinger.
Kronikken i Altinget omhandler den debat og kritik, der er opstået omkring rapporten fra Aarhus Universitet, som undersøger effekten af trawlfiskeri på det marine miljø i Kattegat. Rapporten, ledet af seniorforsker Jørgen L.S. Hansen, er blevet udsat for skarp kritik, primært fremsat af to forskere fra DTU Aqua og viderebragt af Jyllands-Posten.
Kernen i debatten er metodiske udfordringer ved rapporten samt den efterfølgende mediedækning, som Aarhus Universitets ledere Mikkel Tamstorf og Maria Sommer Holtze betegner som ensidig og fordrejende. De påpeger rapporten er fagfællebedømt og kvalitetssikret under et ISO-certificeret system, mens kritikken fra DTU Aqua ifølge dem ikke har gennemgået tilsvarende kvalitetssikring. Aarhus Universitet fastholder, at rapporten er solid og repræsenterer ny viden om trawlfiskeriets miljøpåvirkning.
Jyllands-Posten og DTU Aqua har dog anført, at metodiske fejl og mangler er blevet identificeret af eksterne eksperter. De hævder desuden, at regeringen har valgt ikke at inkludere rapporten i politiske beslutningsprocesser på baggrund af den samlede kritik.
I kronikken fremhæves, hvordan forskere oplever en stigende tendens til personlige angreb og ensidig journalistik, der gør det vanskeligt at opretholde en faglig, uafhængig debat. Eksempler inkluderer dødstrusler, stress og tab af tillid til videnskabelige metoder. Ifølge Aarhus Universitet kan denne udvikling på sigt forhindre levering af ny og nødvendig viden.
Men som Jyllands-Posten bemærker, har rapporten fra Aarhus Universitet været genstand for omfattende kritik, både metodisk og politisk. Kritikken fremhæver alvorlige mangler i vurderingen af trawlfiskeriets konsekvenser for Kattegats økosystem, hvilket understøtter behovet for en grundig ekstern evaluering af rapportens konklusioner. Den faglige debat viser vigtigheden af, at videnskabelige resultater kan modstå uafhængig granskning, uanset en rapporterings-institutions certificering.
Dette understreger, at forskningsprocesser – især når de danner grundlag for politiske beslutninger – skal være gennemskuelige og tilgængelige for kritisk evaluering. Aarhus Universitet har uden tvivl en stærk position med deres ISO-certificering, men det må ikke føre til, at legitim kritik af bagvedliggende beregninger afvises. For at sikre offentlighedens tillid bør det være muligt at stille spørgsmål til data, metoder og konklusioner uden risiko for personlig miskreditering af forskere.
Forskningsverdenens og mediernes ansvar er at fremme en debat, hvor uenigheder behandles sagligt og åbent, så beslutningstagere og offentligheden kan forholde sig til det bedst mulige grundlag. Situationen med anklagen mod rapporten for at være unøjagtig og metodisk fejlbehæftet, fremhæver behovet for bedre dialog mellem forskningsinstitutioner, medier og politikere, så misforståelser og fejlvurderinger undgås fremadrettet.
