Forskerne bag FMSY-projektet, der netop er afsluttet i 2020, sætter spørgsmålstegn ved ICES’s forsigtighedsprincip. Resultaterne fra projektet viser, at der i gennemsnit kan fiskes 50 procent mere fra de 53 bestande, de har undersøgt, uden at det går ud over bestandenes bæredygtighed vel at mærke.

Henrik Sparholt er fiskeribiolog og leder på FMSY-projektet. Han har tidligere været ansat i ICES i 24 år og forklarer, at organisationen i mange år gjorde det rette. »Op igennem 80’erne og 90’erne blev der over fisket, og det gik ICES ind og satte en stopper for sammen med politikere og fiskere. Problemet er, at vi nu er ved at køre lidt for meget over i den anden grøft og reelt er på vej mod at underfiske i forhold til, hvad økosystemet kan bære,« siger Henrik Sparholt, leder af FMSY-projektet. Han oplyser, at det såkaldte fiskeritryk i dag ligger på 1/3 af, hvad det gjorde i 80’erne og 90’erne. Resultaterne fra FMSY-projektet viser, at man kun skal ned på knap 2/3 af fiskeritrykket.

»Det er med fiskebestande som med gulerødder i haven – de vokser bedre, når de bliver udtyndet,« forklarer Henrik Sparholt som argument for, at der generelt kan fiskes en større kvote på en given bestand, uden at det går ud over bæredygtigheden i bestanden.

Stoppede i ICES for at kæmpe for mere retvisende rådgivning
Henrik Sparholt stoppede sit virke i ICES i 2016, efter i årevis at have kæmpet for, at ICES gjorde op med den herskende tilgang om, at der stadig er overfiskeri.

»Det er ikke nemt at ændre veletablerede rutiner i så kæmpestor en organisation. Det er som om, at mange forskere i ICES stadig tror, der er overfiskeri. Jeg valgte at springe fra og kæmpe ad anden vej, og det er dejligt at have samlet så stor en gruppe af kompetente forskere fra den nordlige halvkugle,« siger Henrik Sparholt.

Forskningsbaseret eller politisk forsigtighed?
Søren Anker Pedersen er chefbiolog ved Marine Ingredients Denmark og ligeledes medlem af FMSY-projektet. Han stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt den uforklarede overforsigtighed i ICES kommer fra politisk hold.

»ICES er generelt lidt forsigtige i forhold til, hvad de rent videnskabeligt har belæg for. Det er et spørgsmål, om det skyldes EU-Kommissionens forsigtighed i forhold til miljø, fordi der er andre interesser inde over end bare ren fangst. Hvis EU-Kommissionen vil have politisk forsigtighed, så burde ICES være for gode til at tage forsigtigheden på sig. Forvalterne og politikerne bør ikke gemme sig bag videnskabelige råd fra ICES, hvis de ikke er videnskabeligt holdbare, gennemskuelige og forståelige« siger Søren Anker Pedersen.

»Det er videnskabens opgave at give det mest korrekte estimat – hverken et for forsigtigt eller et for optimistisk estimat – og samtidig give usikkerheden omkring det. Derefter er det op til politikerne, og ikke videnskaben, at vælge, hvilke risici samfundet vil løbe,« siger Henrik Sparholt.

Han peger på, at ICES som institution fra politisk side er velanset, da organisationen på tværs af lande fungerer som en neutral, objektiv base. »Det kan godt give den effekt, at det virker til, at de støtter ICES’ rådgivning, selvom det måske i højere grad handler om at støtte ICES som institution. Under alle omstændigheder er det meget vigtigt for ICES, at rådgivningen er så god, som den overhovedet kan blive, for ICES’ fremtidige ry og renommé,« siger Henrik Sparholt.

Han understreger, at projektet ikke går ud på at revse ICES. »Mange føler det som en kritik, men det er ment som en hjælp til at komme videre i en retning, der er mere korrekt,« siger Henrik Sparholt

Blåhvillinge-fiskeriet taber over 500 mio. kr. i fangst-muligheder

Resultaterne fra FMSY-projektet viser, at FMSY af ICES generelt sættes for lavt, og at der kan fanges 1.502.020 tons blåhvilling i 2020 bæredygtigt og ikke kun 1.161.615 tons, som ICES’ råd er for 2020. Med en pris på omkring 1,5 kroner pr. kilo blåhvilling svarer dette til over 510 mio. kr

På langt sigt vil bestanden af blåhvilling dog blive lavere ved anvendelse af de nye Fmsy-værdier, men fordi den enkelte fisk vokser hurtigere, når bestanden er lille (»gulerødderne er udtyndet«) vil det i gennemsnit stadig give 75.000 tons mere om året i bæredygtigt udbytte, svarende til 112 mio. kr.

Påvirker hele værdikæden
Fiskerne bliver betalt omkring 1,5 kr. pr kg blåhvilling af fiskemels og fiskeoliefabrikkerne. Af 1 ton modtaget blåhvilling, producerer fabrikkerne ca. 250 kg (25%) fiskemel + fiskeolie til en eksportværdi på 10 kr./kg. Dvs. at fiskerne for 1 ton blåhvilling får 1.500 kr. og fabrikkerne har en eks- portværdi af mel + olie på 2500 kr.

Det handler altså om arbejdspladser og afledede arbejdspladser langs hele værdikæden.

De forsigtige og mangelfulde ICES-rådgivningsmodeller giver således et betydeligt tab af ellers bæredygtige fangst- muligheder og udbytte.

»Fiskerierhvervet mister milliarder årligt grundet ICES’ træghed«

Forskerne bag FMSY-projektet har estimeret, at samfundet årligt mister omkring 40 mia. kroner i tabte fangstmuligheder i Nordø-atlanten, indtil de nye Fmsy-værdier bliver indført af ICES.

Leder af FMSY-projektet, Henrik Sparholt, mener, at ICES vil tage positivt imod de nye resultater af FMSY-projektet. Problemet ligger snarere i, at ICES formentlig vil bruge omkring 10 år på at få resultaterne implementeret.

»Der er en kæmpe træghed i hele ICES-apparatet. Spørgsmålet er, om samfundet kan være tilfreds med at miste bæredygtigt udbytte for milliarder hvert år, implementeringen af de nye FMSY-værdier bliver forsinket i ICES regi,« siger Henrik Sparholt.

Han forklarer, at FMSY-projektet har opstillet nogle grove beregninger på nye FMSY-værdier for de forskellige bestande i Nordøst-atlanten. Beregninger, der i princippet givet mulighed for, at de kan implementere de nye værdier i morgen.

»Politikerne burde vågne op og sige, at vi skal forvalte efter de nye sæt af FMSY-værdier, som er nogenlunde korrekte – og så bruge de næste 10 år på at nedjustere dem,« siger Henrik Sparholt