Fiskeri er en kilde til plastikaffald i havene, blandt andet på grund af tabte eller ødelagte fiskenet, der typisk er lavet af nylon eller andre stærke plastmaterialer, som på sigt kan ende som mikroplast. Biologisk nedbrydelige materialer kan imidlertid være en del af løsningen på mindre forurenende fiskenet. Derfor er Hirtshals Havn med i et seksårigt forskningsprojekt, hvor fiskenettene testes både hos fiskerne og på havbunden.
Forskningsarbejdet sigter mod at producere bionedbrydeligt garn for at forhindre tabte fiskenet i at fortsætte med at fiske.
Fiskeri og akvakultur tegner sig ifølge Europa-Parlamentet for 27 procent af havaffald, og EU opfordrer derfor til at sætte turbo på udviklingen af en cirkulær økonomi i sektoren, blandt andet ved at øge genanvendelse og mere bæredygtige materialer i fiskeriet. Det er en del af baggrunden for, at Hirtshals Havn på flere måder bidrager til, at bionedbrydelige fiskenet bliver testet i og omkring havnen.
I projektet BIOGARN finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen har forskere fra DTU Aqua været på fisketur med flere lokale fiskere for at teste bionedbrydelige garn lavet af PBSAT polymer, som er en termoplastisk biologisk nedbrydelig plasttype, til henholdsvis torske- og rødspættefiskeri.
»Det bionedbrydelige fiskenet produceres i Asien og er derfor primært tilpasset det asiatiske klima, som adskiller sig en hel del fra europæiske og særligt skandinaviske forhold. Det er derfor vigtigt at teste, hvilke bionedbrydelige materialer der egner sig til disse farvande. Fiskerne i Hirtshals har heldigvis været meget interesserede i at gøre os klogere på, hvad de har behov for,« forklarer Esther Savina, forsker hos DTU Aqua i Hirtshals.
»For os som fiskere er det helt afgørende, at nettene skal kunne holde til det lidt hårdføre arbejde, som fiskeri er. De net, vi har testet indtil nu, er ikke lige så holdbare som traditionelle net af nylon, men vi er glade for at kunne bidrage med vores viden og erfaring i forhold til, hvad bionedbrydeligt fiskenet skal kunne. Vi kan kun løse problemet med nettene, hvis det praktisk og økonomisk giver mening i hverdagen,« forklarer Niels Kristian Nielsen, formand for Hirtshals Fiskeriforening.
Fiskenet, der bliver ødelagt eller tabt på havet, risikerer at blive ved med at fiske og forårsager dermed såkaldt spøgelsesfiskeri. Det er årsagen til, at projektet Dsolve, der er norsk finansieret og ledet af UiT Norges arktiske universitet, blandt andet tester nedbrydningstiden ved fiskenet, der er placeret på bunden af havnen i Hirtshals.
»Der er stor forskel på både temperaturer og bakterier i europæiske farvande, så det er vigtigt at blive klogere på, hvordan bionedbrydelige net opfører sig forskellige steder og hvor hurtigt nettene bliver nedbrudt. Vi tester også i Tyskland, Kroatien og Norge og altså også i Danmark og nærmere bestemt Hirtshals. Indtil videre nedbrydes nettene ikke så hurtigt som forventet, men vi får værdifulde indsigter i, hvad der kendetegner et godt fiskenet, som på sigt kan bidrage til udviklingen af mindre miljøskadelige og højt funktionelle net,« forklarer Rikke Petri Frandsen, lektor hos DTU Aqua i Hirtshals.
For Hirtshals Havn giver det god mening at involvere sig i arbejdet med at reducere plastikaffald i form af fiskenet i havene: »Havaffald fra fiskeri er en enorm udfordring, som naturligvis ikke løses over natten. Men kan vi på en eller anden måde bidrage til, at man bliver klogere på, hvad der skal til for at reducere plastikforureningen af vores have – fx ved at teste forskellige typer fiskenet på bunden af havnen eller hos fiskerne – gør vi selvfølgelig hellere end gerne det,« siger Per Holm Nørgaard, CEO ved Hirtshals Havn.