I en rapport der helt specifikt giver konsekvensberegninger for Co2 udslip, hævder forskere at Co2 udslippene ændre havet i Arktis og dermed truer fiskeriet og andre aktiviteter.
Så forsuringen af vores havområder fører til ændringer i havkemien samt forværre økosystemerne, specielt i de ekstremt sårbare havområder omkring arktis.
En gruppe på 60 hav- og klimaeksperter har de sidste tre år, arbejdet med at klarlægge status og beskrive konsekvenserne af en øget forsuring af vores havområder. Og i denne uge præsenteres resultatet for Arktisk Råd, på et møde i Kiruna den 14. og 15. maj. Rådet består af de fem nordiske lande samt Canada, Rusland og USA.
Det gode forsker råd i rapporten, er enkelt, stop Co2 udslippene, hvis ikke det skal få store uoverskuelige konsekvenser for naturen, pointerer seniorforsker ved Det Norske Institut for Vandforskning (NIVA) Richard Bellerby, der har ledet holdet af internationale forskere i udfærdigelsen af rapporten.
”Vi håber at medlemmerne af Arktisk Råd tager anbefalingerne fra Rapporten med sig hjem og fortæller resultatet videre, så vi forhåbentligt ser en politisk reaktion i den nærmeste fremtid.” siger Bellerby.
Rapporten påviser blandt andet, at der igennem de sidste 200 år har været en øget forsuring af havoverfladen på 30 procent, og da havet omkring Arktis optager Co2 hurtigere, på grund af det koldere vand, kan man meget præcist regne ud, forudsat Co2 udslippene fortsætter uændret, at vi alene i dette århundrede vil opleve at forsuringen yderligere vil være fordoblet.