Det er blevet udenrigspolitisk farligt at varetage ens indenrigspolitiske egeninteresser, som om intet var hændt. Men når grænserne bliver trukket udefra, er der risiko for, at det undergraver demokratiet, skriver Jens Ladefoged Mortensen i en kronik på Altinget.dk
Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, skriver videre, at forholdet mellem EU og rigsfælleskabet kræver nytænkning. Det er på tide at få genforhandlet hidtidige fiskeriaftaler, og Færøerne kunne i samme omgang overveje et selvstændigt EU-medlemskab, lyder opfordringen fra lektoren fra Københavns Universitet.
Denne nytænkning skal i givet fald tilfalde Færøernes nyvalgte EU-forhandler, Elisabeth F. Rasmussen, der fra midten af april i år, skal stå i spidsen for de bilaterale forhandlinger på fiskeri- og handelsområdet for Færøerne, da Færøerne ikke er en del af EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde).
Elisabeth F. Rasmussen afløser Elin Mortensen, der istedet bliver departementschef i det Færøske Fiskeri- og Infrastruktur-ministerium.
Elisabeth F. Rasmussen har arbejdet i det færøske Udenrigs- og Handelsministerium siden 2015, hvor hun senest har ledet teamet for international handel.
Hun har derfor været med, da Færøerne sidste år, midt under valgkampen meldte ud, at man ville forny fiskeriaftalen med Rusland – en udmelding der fik flere EU-lande, heriblandt Danmark, til kraftigt at kritiserer færingernes vilje til at samarbejde med det sanktionsramte Rusland.
Er Færøerne blvet en brik i Ruslands Nordatlantiske planer?
Alt i mens missiler og granater samt droner væltede ned over Kyiv, virkede det som om, at Færøerne ønskede at normalisere forholdet til Rusland, skriver Jens Ladefoged Mortensen videre, at vestens værste geopolitiske mareridt, pludseligt kunne blive en realitet.
Putins opsplitnings-strategi overfor vesten synes at virke over hele Europa. Set i den realpolitiske optik var Putin den reelle vinder af en ny fiskeriaftale. Et bevis på at sanktions-trætheden var ved at melde sig og brede sig i Europa. Rusland var i stand til at spille Vesten ud mod hinanden, forklarer Ladefoged og understreger, at verden har forandret sig. Den realpolitiske tænkning har bredt sig. Logikken fra udenrigspolitikken har erstattet, hvad der før synes fornuftig erhvervspolitik. Indenrigspolitikken er blevet udenrigs-politiseret.
Derfor vækker det helt forståeligt vrede på Færøerne, at Færøerne bliver portrætteret som det svag led i sanktionsmuren over for Rusland og Putin. Fiskeriaftalen er set som livsnødvendig for Færøerne.
Argumentet var klart fra Færøernes side, da 95 procent af Færøernes eksport kommer fra fiskeri. Færøernes økonomi er komplet afhængig af fiskeri. Det virker for let, for både Christiansborg og Parlamentsbygningen i Bruxelles, at påtvinge Færøerne, for dem en skæv og uretfærdig sanktionspolitik. På Færøerne virkede det næsten som om landets fremtidige overlevelse afhang af den omdiskuterede fiskeraftale med Rusland.
Men det er et kæmpe dilemma
Jens Ladefoged Mortensen mener at det ganske enkelt er blevet geopolitisk uacceptabelt, at se Ruslands magt- og indflydelses-sfære langsomt udvidet i det nordatlantiske. Han mener at det desuden er meget bekymrende, at Færøerne signallerede en egenrådig normalisering af forholdet til Rusland, alt i mens resten af Vesten kæmpede for at isolere Rusland i videst mulig omfang.
Uanset hvor uretfærdigt det end synes, må indenrigspolitik tilpasse sig de nye rammevilkår.
Læs hele kronikken i Altinget.dk her
fra Jens Ladefoged Mortensen, lektor, Institut for Statskundskab, KU
