Tidligere Kerteminde kutter sunket i Sejerø bugten mellem Røsnæs og Sejerø.
Tre personer havde netop overtaget en nyindkøbt tidligere fiskekutter fra Kerteminde, der er tale om kutteren O98 Maria som var på vej mod Gilleleje da forliset skete.
Den tidligere ejer havde tidligere på dagen inden afsejlingen været i kontakt med kolleger, længere nordpå i Storebælt og Kattegat, for at forhøre sig om vejrforholdene, han vurderede umiddelbart at det ville være fornuftigt at vente med afsejlingen grundet vejret. Envidere var der hensynet at tage til at skibet havde ligget ubrugt hen i to år i havnen i Kerteminde, alene dette kan skabe problemer.
Desværre trodsede de nye ejere denne vurdering og stak til søs.
Ifølge sn.dk og Vestsjællands Politi fik de tre problemer omkring Sejerø’s sydspids med vandindtrængen, de tre ombordværende forsøgte derfor at starte pumperne, men kort tid efter iværksætningen af dette springer kileremmen af, hvorefter øvrige lænsnings forsøg synes umulige.
De ombordværende vælger at slå alarm og gå i redningsflåden, de bliver hurtigt herefter samlet op af redningshelikopteren, og bragt til Roskilde hvor de bliver tilset af en læge.