Ifølge reglerne er der i perioden fra den 15. september 2024 til og med den 15. marts 2025 forbud mod at udøve erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i ICES område 3.
Bekendtgørelsen om forbud mod fiskeri af ål i saltvand trådte i kraft 30. april 2024 og betyder, at der er lukket for erhvervsmæssigt fiske efter ål i perioden 15. september 2024 til og med 15. marts 2025 i ICES område 3. I ICES område 4 er lukkeperioden fra 30. september 2024 til 31 marts 2025.
Du kan læse om ICES- områder i Bilag 1 i Bekendtgørelse nr. 1659 af 11. december, om regulering af fiskeriet.
Forbuddet gælder for erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i saltvand og indebærer, at det ikke er tilladt at opbevare levende ål i f.eks. hyttefade, opbevaringsruser og lignende.
- Hvis ål fanges i lukkeperioden, skal disse straks genudsættes.
- Det er fra lukkeperiodens start heller ikke tilladt at lande ål fanget i saltvand inden denne dato. Alle ål skal således være landet senest 15. september 2024 eller 30. september 2024 og være taget op af hyttefade, opbevaringsruser eller lignende.
- Ålefiskere uden landinger kan beholde deres tilladelse
- På baggrund af den ændrede lukkeperiode for ålefiskeriet, kan ålefiskere med tilladelse til erhvervsmæssigt fiskeri af ål, beholde deres åletilladelse næste år uden landinger af ål i 2024.
Det betyder, at lukkeperioden for 2024-2025 kan betragtes som særlige forhold i henhold til § 31 i Bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015, om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand, der kan give mulighed for, at ålefiskere kan beholde deres åletilladelse uden ålefiskeri i 2024.
Ålefiskere med erhvervsmæssig tilladelse til ålefiskeri for sæsonen 2024-2025 skal ikke foretage sig noget, da de automatisk vil få udstedt en ny tilladelse for 2025-2026 senest medio februar måned 2025.