Forleden havde kystfiskerforeningen (FSK-PO) inviteret to venstre-kandidater til møde hos erhvervsfisker Johnny Krog på kutteren »Duddi Krog«, der i dagens anledning var udset som mødested for Ditte Rust og Iben Krog, der begge stiller op for Venstre i Storkreds Sjælland. Her var de inviteret ud på en fisketur i det Vestlige Østersø.
Grunden til dette »fiskerimøde« var, at antallet af spættede sæl og bestanden af skarv nærmest er eksploderet de seneste år. Det har fortrængt flere fiskere fra deres normale fangstområder, til Havnen i Langø istedet.
En af FSK-PO’s mærkesager er netop reguleringen af sæl og skarv og mødet skulle være med til at afdække og sætte skub i handlingen om hvorledes både de grådige fugle og pattedyr kunne reguleres. Så fiskerne fremover kunne udgår at se deres fisk hænge sønderflænset tilbage i garnene og fiskeynglen ikke bliver taget af skarven. Der har store økonomiske og fisekrimæssige konsekvenser for den enkelte fisker.
I rækken af ulyksagligheder, så spreder Grå-sælen også parasitter til torskene, så en regulering af både sæl og skarv er yderst påkrævet.
Direktør for Kystfiskerkompagniet David Lange, var også deltager i mødet og han påpegede, at det ikke udelukkende kunne redde torsken af sænke fiskekvoterne, man måtte også sætte ind andre steder – for som han sagde, så var det altid fiskeriet, der blev reguleret ført og ikke sælerne og skarven.
Den metode med kvotereduktions syntes ikke at virke, kom det fra en anden deltager på mødet, fisker Thomas Keller, der mente at der er alt for mange skarv og sæler. »De er værre end rotter, og de har slået vores torskebestand fuldstændigt ihjel,« understregede Thomas Keller videre og han havde ingen tro på at noget blev ændret. Han havde til sig selv inden skatten blev betalt kun 183.000 kroner sidste år – så økonomien presser på lige nu.
Thomas Keller har haft fiskeri som erhverv siden 2000 og ser, at antallet af spættede sæler er eksploderet. Mængden af sæler langs Møn og Falsters Østkyst er også det, der har ført til, at hans fartøj »Kirstine Keller« nu er hjemhørende i Havnen ved Langø.
Der er således kun seks erhvervsfiskere tilbage i den lille fiskerihavn. I havnene syd for os i Tyskland, kan de end ikke mønstre én eneste erhvervsfisker længere – her har erhvervet overlevet sig selv og er i dag fuldstændigt dødt.
Efter endt tur på vandet, hvor folketingskandidaterne fra Venstre ved selvsyn kunne se, hvorledes især sælerne havde indflydelse på fiskeriet, så var de ikke i tvivl om, at man istedet fo at lege julemand og give puljer til trængte fiskere, så burde man istedet begynde af regulere i skarv- og sæl-bestanden. Noget som begge kandidater ville rykke på, som de sagde og henviste til at man på fisketuren, også havde set mange skarv og udfra dette kunne udlede, at det ikke kun er de fem torsk, som tyske lystfiskere må hive op, der har ødelagt fiskerierhvervet.
Men skarve og sæler fylder ikke rigtigt i offentligheden. Det skal istedet vægtes, at fisk er en god spise for klimaet. Det er en bæredygtig spise, og det bør nok mere markedsføres som et brand, at det er bæredygtige fødevarer, man spiser, når man spiser fisk fanget i havet.
Fiskerne er nok den mindste trussel mod torsken, og det er synd, hvis Langø skal lukke, fordi der ikke må reguleres sæler og skarv – Det er Staten der har fredet fuglene og pattedyrene og ifølge Hanne Lyng Winther fra FSK-PO, så er de ikke truet længere, så man behøver ikke at beskytte dem. Istedet er det fiskerne der lige nu er truet, både på deres eksistens og levebrød.