Det er ganske vist, fiskeriet går en trængselstid på havet imøde – nu vil Statsminister Mette Frederiksen (S) kickstarte et nyt vindeventyr i Østersøen ved et europæisk topmøde på Bornholm.
Det skriver Altinget.dk, som ifølge fortrolige kilder i dag skriver, at Statsministeren agter at inviterer syv af sine EU-kolleger plus EU-Kommissionens formand til klippeøen for at diskutere den eskalerende energiforsyningskrise i regionen i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine.
På programmet er blandt andet også et emne om havvindmøllers potientiale i Østersøen.
(red. Man må bare håbe på at Vindmølleindustrien nuværende problemer med at få råvarer og forsyninger frem til tiden ikke fortsætte, for så når man da slet ikke målsætningen for hverken Nordsøen eller Østersøen.)
Avisen skriver videre, at først var det i Esbjerg, man satte gang i en tidobling af kapaciteten af havvind i Nordsøen (10.000 møller svarende til 150 gigawatt frem mod 2050 – nok til at forsyne 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm, til en pris svarende til 1.000 milliarder kroner.)
Nu er turen kommet til Østersøen
Nu er det Bornholm, den lille grønne klippeø midt i Østersøen, som statsminister Mette Frederiksen (S) sætter på EU-landkortet, når hun inviterer til »Baltic Energy Security Summit«, torsdag den 30. august 2022.
Som det forlyder, så stiller EU-Kommissionen med Ursula von der Leyen og EU-Energikommissær Kadri Simson samt ansvarlige ministre og højtstående embedsmænd fra både Finland, Sverige, Tyskland, Polen og Baltikum. Tyskland og Sverige har dog måtte melde afbud, da tyskerne afholder regeringsseminar i perioden og svenskerne er midt i en valgkamp.
Det vurderes, at Østersø-regionen har et potentiale på havvind, der ifølge EU-Kommissionen kan forsyne over 100 millioner husstande med grøn strøm regionalt.
Danmark står snart midt i en valgkamp
Det er måske på den baggrund man skal se de »grønne planer« fra Statsministeriet, der nu endnu engang tilsidesætter tidligere bekymringerne fra vindmølle-branchen selv og fra USA, der har advaret om kritisk mangel på sjældne jordarter (red. specielt dysprosium og neodymium er kritisk) og de to kompositmaterialer PET, der potientielt kan true med at forrykke leveringen af havvindmøller betragteligt.
Det kan også være Regeringens idé om, at hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og således sætte sig selv i føresædet for den grønne omstilling, med en endnu kraftigere reduktion af Co2 udledningerne fra de fossile brændstoffer – måske en ny og større Co2-afgift, der så endegyldigt kan tage livet af de sidste produktive landbrug, industrier samt fiskerier vi har tilbage i Danmark.
Om det er med fortsæt, at den socialdemokratiske etparti-regering planlægger mere havvind eller om det er for klimaets skyld, så bør vores Statsminister huske på, at hvis man reducerer mere end vores nabolande, så risikerer vi, at etablerede og veldrevne virksomheder, med nye afgifts-forhøjelser, må dreje nøglen og lukke og slukke. Men på den måde løser vi ikke problemerne med kuldioxid i atmosfæren, men flytter den istedet til lande, som reelt har en ringere standard og ringere miljølovgivning, end vi selv har.
Men hvad ved vi – vi er blot fiskere der bliver kostet rundt i den grønne Cirkus-manege af politikere med store klima-ambitioner, der stadig på mange virker mere utopiske end realistiske.