Der er nu givet grønt lys for etape 3 udvidelsen af Skagen Havn, som du nu kan følge på Skagen Havns hjemmeside.
På denne side kan du følge udviklingen og status for havneudvidelsen i både tekst og billeder.
Du finder:
- fakta om udvidelsen
- løbende nyheder
- fotos
- Spørgsmål og svar i forbindelse med havneudvidelsen.
Havneudvidelsen bliver sendt i udbud i efteråret 2018, som Skagen Havn snart udsender mere information omkring. Udvidelsen forventes at stå færdig i løbet af 2020.
Det primære formål med etape 3 er at skabe endnu større og bedre rammer for et af Skagen Havns kerne-forretningsområder: Fiskeri, fiskeindustri og dens følgeerhverv.
Etape 3 udvidelsen af Skagen Havn giver:
- 190.000 m2 nyt landareal – heraf 155.000 m2 til udlejning
- 950 meter ny kaj
- Vanddybde 10-13 meter ved kaj
- Større vanddybde i indsejlingen (vanddybde øges fra 12 til 16 meter)
- Større vanddybde ved krydstogtskajen (vanddybden øges fra 11 til 12,5 meter)
- Væsentligt forbedret besejlingsforhold til Østhavnen (bredere indsejling)
- FF Skagen A/S har sikret sig 60.000 m2 til etablering af bl.a. lagerhaller og containerterminal
- Pelagia AS har sikret sig 38.000 m2 til at etablere en fiskeindustri med forarbejdning af pelagiske fiskearter
Kilde: Skagen Havn FiskerForum.dk