Det er efterhånden ved at være nogle år siden, der sidst blev afholdt kvalitetskurser for konsumfiskere.
Danske fiskeauktioner i Thyborøn arbejder for øjeblikket sammen med Konsumfisk om at lave et set-up for et nyt kursus, som skal sikre et større og bedre samarbejde vedrørende stabiliteten for landinger af mere ensartet og bedre kvalitet.
Kurserne forventes at køre i september/oktober 2013, og vil modsat tidligere kurser blot tage en enkelt dag.
Der vil komme mere information efter sommerferien, men du er velkommen til at henvende dig til Konsumfisk, hvis du har emner, som vi kan arbejde med på dagen. Ligeledes er du, allerede nu, meget velkommen til at melde dig til hos Heidi Ebey Grønkjær, Konsumfisk på tlf. 24416530. Gælder såvel skipper som besætning.
Konsumfisk udgav i starten af 2011 en kvalitetshåndbog ”Gode vaner”. Der er stadig håndbøger på lager, og du er velkommen til at kontakte konsumfisk.