Med farverige bannere og høje slagord, som ”STOP SANDSUGNING I ØRESUND” og ”HJÆLP MILJØET”, samles Øresunds fiskere sig i øjeblikket ved Højbro Plads i København, for at ”vække” vores Miljøminister Kirsten Brosbøl op til dåd og handling, så den katastrofale ødelæggelse af havbunden på nogle af Øresunds bedste fiskepladser, kan blive stoppet.
En af initiativtagerne Jesper Larsen, der i vinters, med et kort videoklip fra hans egne målinger af sandsugningens skader i Øresund, formåede at samle flere hundrede facebook allierede på få dage og sætte protestsejladsen mod Christiansborg og Miljøministeriet på Højbro Plads i værk, her fredag den 28. marts.
Det er nu det sker og det er nu bådene samles i protest mod vores Miljøminister, som nu presses af protestbevægelsen ”hjælp det maritime liv i Øresund” til at besvare følgende:
.
- Debattens arnested er Øresunds mest kendte område – kaldet Disken. Området er kendt som Øresunds mest produktive og mest artsrige område, hvor man møder flest arter af fisk, dyr, planter og muslinger. Et område der nu bliver råstofudvundet, så havbunden er sunket fra 7,5 meter til 14 meter.
Mener ministeren, at denne beslutning er truffet med miljøet i centrum?
- I indslaget fra TV2 Lorry udtaler Naturstyrelsen sig, at når der er gang i så store projekter såsom motorvejsbyggerier og metro, så må naturen vige pladsen og levere byggematerialer i fremskridtets navn. Det på trods, at eksperter i marinbiologi påpeger problemerne og forklarer, at livet ved blandt andet Disken vil være op mod 15-20 år om at genoprette sig.
Mener ministeren, at det er rigtigt, at vor mest unikke natur må vige til fordel motorveje og metrobyggeri?
- Der har tidligere været meget store mistanker om overskridelser i bevillingen ved råstofudvinding. I øjeblikket pumper firmaerne blandt andet midt om natten for at pumpe sand på sårbare fiskebanker, for at sejle væk igen når det bliver morgen.
Mener ministeren, at man har 100 % styr på mængden af opsuget, eller er ministeren forberedt på endnu en overskridelse af råstofudvindingen?
- Gør det indtryk på ministeren, når der nu er førende eksperter i havmiljø – blandt andet af marinebiologer, som har deres daglige virke i, på og omkring Øresund, der udtaler sig kritisk om vedrørende råstofudvinding? Derudover er der massive protester fra erhvervsfiskere, lystfisker turbåde, brugergrupper samt Svenskerne, som vi deler Øresund med.
Har ministeren overvejet at sætte en stopper for råstofudvinding på sårbare fiskebanker i Øresund, indtil sagen er ordentlig belyst af vore biologer, der ved noget om livet i Øresund?
- Når Øresunds debatten nu har rejst så store protester mod denne råstofudvindings tilladelse, fra de før omtalte grupper og vore svenske naboer, som stoppede råstofudvinding for mange år siden, nu råber vagt i gevær og kalder til fornuft.
Hvad er så årsagen til, at ministeren ikke her reageret på dette endnu af egen vilje?
- Ved Hornbæk Havn bruger havnebestyrelsen hvert år omkring 1,5 mio. kroner for at fjerne sand fra deres havneindløb. De fjerner hvert år omkring 20.000 m3 sand.
- Hvorfor tager man i første omgang i det sand i stedet for at fjerne det fra fiskeog ynglepladser?
Fiskerne håber på en politisk beslutning, hvor Miljøministeriet helt stopper dette altødelæggende sandsug fra Øresund.
FiskerForum.com