Fiskeristyrelsen tilpasser sin kontrol for at imødekomme udfordringerne i fiskeriet. Med faldende fangstmængder og koncentrationen af landinger i bestemte havne har styrelsen udviklet et nyt kontrolkoncept.
Det skriver Fiskeritidende.dk der skiver videre, at denne systematiske kontrol af fartøjer, baseres på de fartøjer der har sværest ved at overholde EUs fiskeripolitik.
Analysen viser, at en mere målrettet tilgang er nødvendig
Det nye koncept vil prioritere fartøjer med større udfordringer, mens de, der overholder reglerne, vil blive kontrolleret mindre.
Dette skift i tilgangen til fiskerikontrol forventes at forbedre den fysiske kontrol af fiskefartøjer og sikre, at fiskerikontrollen er til stede i havnene på de tidspunkter, hvor de fartøjer, der har brug for systematisk kontrol, lander deres fangst.