Efter de kuldsejlede forhandlinger mellem Island og Færøerne i midten af december måned, om adgangen til fiskeri i islandske og færøske farvande. Udelukker Island nu færøske fartøjer fra fiskeri i Islandsk farvand i hele 2018.
Det er den Islands fiskeri- og landbrugsminister Kristján Thór Júlíusson, der har truffet den dramatiske beslutning om at udelukke færøske fiskerfartøjer fra islandske farvande i hele 2018. Ligeledes havde Færøerne under forhandlingerne, advaret Island om, at islandske fartøjer ville blive forment adgang til fiskeri efter blåhvilling i den færøske zone, medmindre der blev givet visse indrømmelser.
Det hele bunder i de forfejlede forhandlinger på årsmødet mellem islandske og færøske ministre, skriver Atvinnuvega- og Nýsköpunarráduneytid. Et møde der fandt sted på Færøerne i Tórshavn, mellem den 12. til 13. December, hvor forhandlerne ikke nåede til enighed om gensidige fiskerirettigheder for atlantisk-sild og blåhvilling i hinandens respektive farvande.
Ifølge en erklæring fra det islandske ministerium var Islands tilbud om, at den eksisterende aftale blev fornyet med uændret betingelser, mens den færøske delegation derimod ønskede yderligere adgang til fisk i islandske farvande og et ophør med begrænsningen af R03;R03;forarbejdning af lodde til konsum.
Men da der ikke var opnået nogen form for aftalt og specielt efter de færøske myndigheders klare udmelding om, at islandske fartøjer ikke ville have adgang til fiskeri efter blåhvilling, medmindre de færøske krav blev opfyldt, besluttede det islandske ministerium at ophæve forordningen, der giver færøske fartøjer adgang til fiskeri i den islandske zone, pr. 1. januar 2018.