FiskerForum har viderebragt fejlagtige oplysninger i gårdagens artikel omkring forstander Claus Henry Hansens aftrædelse fra sit job som forstander på Fiskeriskoen i Thybotøn – det beklager vi.
Vi er her på FiskerForum selvfølgelig meget kede af at bringe usande nyheder – hvorfor vi også forventer at høre fra parter i sager hvor vi bringe sådanne påstande – Fiskeriskolen har så valgt at kontakte Fiskeritidende angående vores fejltagelse, hvor vi nok havde fundet det mere naturligt, at de havde kontakte os istedet. Hvorfor fiskeritidende i den forbindelse ikke henviste til FiskerForum.dk istedet, kan jo undre.
Berigtigelse :
Claus er fortsat forstander for Fiskeriskolen, men pr. 1. august 2022 og fem måneder frem, går han på selvvalgt orlov. En orlov, der er aftalt med EUC Nordvests ledelse for efterhånden længe siden.
Fiskeritidende skriver idag efterfølgende i artiklen
At orloven bliver til en historie hos FiskerForum skyldes naturligvis, at Claus har valgt at bruge sin orlov i en stilling hos Struer Fri Fag- og Højskole. Læs her
Folkebladet Lemvig skrive følgende :
Citat “Struer: Claus Henry Hansen har fået nyt job og bliver fra 1. august forstander for Struer Fri Fag- og Højskole. Du kan læse hele artiklen her
Vi beklager fra FiskerForum mange gange, især til Claus Henry Hansen, men også Fiskeriskolens konstituerede direktør, og folkebladet Lemvig for fejlagtigt citat.
******************************************************************************************************************************
Herunder kan du læse vores artikel om sagen
Det skriver folkebladet Lemvig, at den nuværende forstander på Fiskeriskolen EUC Nordvest i Thyborøn, Claus Henry Hansen har fået nyt job og bliver fra mandag den 1. august 2022 forstander for Struer Fri Fag- og Højskole.
Selv siger Claus Henry Hansen om det nye job, »det er noget af det vigtigste arbejde, jeg kan forstille mig, som jeg nu tiltræder som forstander for. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for det, de arbejder med på Struer Fri Fag- og Højskole. Det er unge mennesker, som kan have det lidt svært med at finde ud af, hvad de skal. Det er imponerende, hvad de har opnået på skolen, og jeg ville meget gerne være med til at drive den videre,« forklarer den snart tidligere forstander for Fiskeriskolen, om sin motivation for at søge jobbet.
Godt klædt på til opgaven
For Claus Henry Hansen kommer fra stillingen som afdelingschef og forstander på Fiskeriskolen under EUC Nordvest, hvor han har haft ansvaret for både udvikling og drift af skolen. Tidligere var han i en lang årrække uddannelsesleder og afdelingschef på UCH i Holstebro, hvor han blandt andet havde ansvaret for fødevare-uddannelserne og for kommunikation.
Fra Struer Fri Fag- og Højskole glæder bestyrelsesformanden Anne Lise Voss sig også til det kommende samarbejde, med Claus Henry Hansen, som hun beskriver som en både dygtig og vidende forstander med stor indsigt i både uddannelsesområdet og i ledelse.
Selv siger hun til avisen, »Claus Henry Hansen har et omfattende netværk både i lokalsamfundet og i uddannelsesverdenen, som Struer Fri Fag- og Højskole vil få stor glæde af. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at Claus Henry Hansen, i samarbejde med de mange kompetente medarbejdere på Struer Fri Fag- og Højskole, vil bidrage til udviklingen af både den Fri Fagskole og Højskolen.«