Udviklingen gentager sig med sømrokker og manglende rettidig regulering fra sidste år – så selvom håndteringen af dette bør være skoleviden for de fleste, at en interesseorganisation som Danmarks Fiskeriforening DFPO, kun har én væsentlig opgave og det er at varetage medlemmernes interesse – uanset om det drejer sig om nogle få større garnbåde eller talrige trawlere – så bør opgaven der stilles altid løses med aller største omhue. Det er medlemmernes interesser, man varetager som folkevalgte bestyrelsesmedlemmer og som organisation – hverken mere eller mindre..
Derfor er det bemærkelsesværdigt, at vi igen i år befinder os i fuldstændigt og nøjagtig den samme besværlige situation med sømrokker, som vi gjorde sidste år.
Allerede i begyndelsen af 2023 var der rigtig mange sømrokker, der næsten kun ventede på at blive fanget i rødspættegarnene. Det er vigtigt at forstå, at sømrokker ikke er den mest eftertragtede fiskeart at få i garnet, da de har en tendens til at ødelægge det fuldstændigt. Derfor forsøger fiskerne normalt ikke aktivt at fange dem direkte. Dog opstår der situationer i fladfisk-fiskeriet, hvor sømrokker forekommer i så store mængder, at de bliver en plage og meget svære at undgå.
Udsmid af denne alligevel gode spisefisk, vil være som en rød klud for et presset fiskeri og en besætning der er aflønnet efter fangstens størelse og art. Derfor og selvom det er tilladt for denne rokkeart med udsmid og genudsætning, er det ikke noget der praktiseres, med mindre man er presset til det i forhold til reguleringerne. Men sidste år, hvor sømrokkerne i hobetal gik i garnene og optog pladsen for rødspætter og andre fladfisk, så ville et udsmid her, alligevel se overordentligt mærkværdigt ud. For en fangst på godt 4 tons rokker til ca. 90.000 kroner er dog bedre end ingenting og langt bedre end de manglende fangster af andre fladfisk. Denne indtjening er da i det mindste med til at holde sammen på noget af lønnen for besætning og skib i fiskeriet.
Derfor fik man sidste år – lidt sent måske – en rationering på sømrokkerne og siden en lidt større bytte-kvote, så man kunne fortsætte rationsfiskeriet.
Dengang foreslog flere garnfiskere, at man for at undgå kvoteproblemet, skulle lave kvotebyttet flere måneder tidligere end sædvanligt. Dette skulle sikre, at man undgik gentagelsen af problemet fra 2023, hvor man startede for sent, og hvor kvoten allerede var overskredet med flere hundrede procent.
Tre uger inde i 2024, da kvoten næsten var opfisket, forslog fiskerene, at der blev rationeret og at man hurtigst muligt gik igang med kvotebyt.
Hvad er der så sket siden
Ingenting – som i slet ingenting.. på trods af tidligere formaninger, så har en forespørgsel omkring sømrokke-situationen i år, hvor fiskerne allerede i år har tilkendegivet, at problemet med rokker er omend meget større i år end sidste år, opfordret til at handle i tide og gerne pr. omgående, (starten af februar 2024) er dette endnu ikke efterkommet.
Så trods gentagne opfordringer kom der for nylig dét negative svar fra Fiskeriforeningen, heri beklagede de, at man ikke lige havde fået taget sig sammen til at få styr på det. (Mon det betyder »Slendrian« i egne rækker, eller hvordan skal man ellers lige tolke dette.)
Men det er ikke det eneste sted, hvor man kan blive overrasket
For netop det sene tidspunkt for udsendelsen af straksreguleringen om fiskeri i Nordsøen i UK-zone og EU—Zone, kunne man nemt komme i tvivl om, hvorledes reglerne egentlig skulle tolkes. Det var det også for flere fiskere, der uopfordrede ringede til Fiskerikontrollen – lige fra Skagen og til grænsen i Tyskland, om hvorledes man skulle forstå og tolke reglerne, om hvornår en fangstrejse påbegyndes. Enkelt og ligetil skulle man tro – men..
Hvornår starter en fangstrejse?
Tvivlen var ikke kun placeret hos fiskerene, men i allerhøjeste grad også hos vores kontrolmyndigheder i Fiskeriet. På intet tidspunkt kunne fiskerne få et klart og entydigt svar her og ny på hvorledes disse regler skulle tolkes. Kun da en lokal kontrollør, uden for normal arbejdstid, afså tid til at maile til vores fiskere med et heldigvis klart, utvetydigt og skriftligt svar om den konkrete sag. Svaret lød: »De er afsejlet fra Hvide Sande d. 12-02-2024 og er derfor ikke omfattet af denne fangstrejseration for indeværende rejse, da fangstrejsen er startet inden d. 13-02-2024.
Ren besked fra én ud af mange kontrollører, der var blevet forelagt problemstillingen og som så ovenikøbet udenfor normal arbejdstid, tog sig tid af svare på skrift – Så nu er det endelig slået fast – en fangstrejse starter når fartøjet forlader Havnen og påbegynder sejladsen til fiskepladsen. Det er rart at vide, specielt når man som nogle fiskere skal udrede en igangværende fangstrejse og ikke mindst hvornår denne er påbegyndt.
Der henvises til straksregulering nr. 9 om 2024 fastsættelse af en fangstrejseration for rokke ved udøvelse af fiskeri i Nordsøen i UK-zone og EU-zone. Udsendt og publiceret mandag den 12. februar 2024 med teksten »Med virkning fra tirsdag den 13. februar 2024, indføres der for alle fartøjer, der udøver fiskeri i Nordsøen i UK-zone og EU-zone en fangstrejseration for rokke, således at der må fiskes, medbringes og landes 300 kg. rokke pr. fangstrejse.« Og det bemærkes videre, at fartøjer der har påbegyndt fangstrejsen før den 13. februar 2024 er for den igangværende fangstrejse ikke omfattet af fangstrejse-rationen.
Fiskerikontrollen bør fremover bedre være klædt på til disse helt almindelige spørgsmål og ikke tøve med at rådgive rettidigt og Danmarks Fiskeriforening DFPO bør handle mere i overensstemmelse med formålsparagraffen, at være der for medlemmerne, når behovet opstår.