Det er messearrangøren Mara Media af Irish Skipper Expo 2021, der har besluttet, at det er nødvendigt at udsætte den populære fiskeri-begivenhed, som skulle være afholdt i marts måned i 2021 til nu istedet at finde sted i UL Sport Arena i Limerick fredag den 4. og lørdag den 5. juni 2021 istedet.
Hugh Bonner, der er administrerende direktør for Mara Media siger i en kommentar til dette: »Dette skridt er desværre nødvendigt og nærmest uundgåeligt, da det nu viser sig at marts måned 2021, ville være alt for tidligt at afvikle den store irske fiskerimesse »Irish Skipper Expo«.
Vi har nøje overvåget pandamien på verdensplan, og sammenholdt med den irske regerings retningslinjer og de øvrige rejsebegrænsninger generelt, mens vi samtidig overvejer bekymringerne fra vores mange udstillere og besøgende.«
»Vi føler på Mara Media en stor forpligtigelse i at levere en begivenhed i 2021, hvor kunder og leverandører kan mødes ansigt til ansigt og vi arbejder benhårdt på sammen med messen og relevante myndigheder om, at sikre de besøgenes og udstillernes ve og vel samt sundhed og sikkerhed,« forklarer Hugh Bonner.
»Vi takker dig for din forståelse og din støtte til messen, mens vi navigerer i disse udfordrende Corona-tider. I samarbejde med BIM og Cavanagh Hooper Dolan, der er vores show-sponsor, ser vi frem til at åbne dørene til fiskerimessen »Irish Skipper Expo 2021« til dig den 4. og 5. juni afholdt på UL Sport Arena i Limerick,« slutter den irske arrangør.
Der vil løbende kommer flere detaljer om messen »Irish Skipper Expo 2021«.