Kontrollen af det erhvervsmæssige fiskeri, sker på baggrund af fiskeriloven, som er det overordnede regelsæt for regulering af alt fiskeri i saltvand og ferskvand i Danmark.
Som kvalifiserede rådgivere har ministeren for fiskeriet, følgende rådgivende udvalg til at give gode råd om efterlevelsen og gennemførelsen af lovens bestemmelser; EU-fiskeriudvalget og Udvalget for Erhversfiskeri samt Udvalget for Reakreativt fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje og sidst Udvalget for Muslingeproduktion. Udover dette er Naturerhvervstyrelsen ministerens kontrolorgan på området, som skal sikre overholdelse af love og regler.
NaturErhvervstyrelsens fiskeri afdeling
Som en effektiv kontrol af om loven overholdes, bruger NaturErhvervstyrelsen risikobaserede fiskerikontrol på baggrund af scorelister, der er taget i brug i forbindelse med kontrol af fiskefartøjer til søs og i havn.
Risikobaserede fiskerikontrol på baggrund af scorelister
Baggrunden for scorelisterne er et ønske om at blive mere præcis i den risikobaserede fiskerikontrol, som Danmark er forpligtiget til at udføre. En risikobaseret fiskerikontrol betyder, at NaturErhvervstyrelsen målretter indsatsen, så der især er fokus på fartøjer og opkøbere, uanset nationalitet, hvor der kan være høj risiko for overtrædelser af fiskerireglerne.
En risikobaseret kontrolstrategi, omfatter kontrolplaner overfor særlige fiskerier samt fokuserede indsatsområder og kampagner. En kontrol der er foregået ved fysisk kontrol til søs, ved landing i havn, ved opkøbere af fisk samt ved administrativ krydskontrol og systematiseret overvågning.
Princippet i scorelisterne er, at listerne dannes automatisk og systematisk ud fra en ensartet metode, hvilket gør sammenligning og dokumentation betydeligt bedre. Formålet med en scoreliste er for eksempel at vise, om et fartøj har overholdt en given forpligtelse på en eller flere fangstrejser i en periode. Jo flere fartøjer, der scorer lavt, jo bedre overholdes reglerne.
Fartøjerne kan score værdier mellem 0 og 10. Fartøjer med en høj score er tegn på dårlig regelefterlevelse, mens lav score er tegn på god regelefterlevelse. Summen af alle scoreværdier for samtlige scorelister vil derfor vise det samlede niveau for regeloverholdelse inden for de givne problemstillinger (overvågning af farvandsområder, VMS-udfald (torsk, sild og brisling), fejlskøn (torsk, rødspætte og tunge), meldinger (farvandsskift og ankomst)) og kan som følge heraf anvendes til at vise effekten af indsatsen.
Fiskeriloven
Fiskeriloven udgør det samlede, overordnede regelsæt for regulering af fiskeri i saltvand og i ferskvand og dermed et sammenhængende regelsæt for erhvervsfiskeriet og det rekreative fiskeri.
I medfør af loven indgår natur- og miljøhensyn som et integreret led i reguleringen af det nationale fiskeri.
De bekendtgørelser, som udstedes med hjemmel i fiskeriloven med henblik på regulering af fiskeriet, skal sikre en bæredygtig udvikling både i bevaringsmæssig henseende og i forhold til mulighederne for erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv, samtidig med at der sikres grundlag for et rekreativt fiskeri.
I medfør af fiskeriloven fastsættes der endvidere regler eller træffes bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på fiskeriets område, ligesom der fastsættes regler og iværksættes foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde Fællesskabets forordninger på fiskeriområdet.