Meddelelse om straksregulering nr. 8 – 2025 om vilkår for fiskeri i Østersøen (ICES underområde 22–32) i 2025
Med virkning fra 1. januar 2025 gælder følgende vilkår for fiskeri i ICES-underområde 22-32 i Østersøen.
1. Fiskeri i ICES underområde 22, 23 og 24
Direkte fiskeri efter torsk er forbudt i ICES-underområde 22, 23 og 24. Uanset redskabstype er det alene tilladt at udøve fiskeri, hvor torsk indgår som bifangst i henhold til
følgende vilkår:
- Ved fiskeri med slæbende redskaber med en maskestørrelse på mindre end 105 mm helmaske og ved fiskeri med faststående redskaber med en maskestørrelse på mindre end 110 mm.
helmaske, må fartøjer maksimalt have en bifangst af torsk på 10 pct. pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af torsk i en enkelt landing overskrider 20 pct., må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets tilladelse tilladelsesliste nr. 99 og nr. 1000 med tilsvarende fradrag af årsmængder.
Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.
- Ved fiskeri med slæbende redskaber med en maskestørrelse på minimum 105 mm helmaske (Bacoma), ved fiskeri med 115 mm helmaske (T90), eller ved fiskeri med 120 mm helmaske (T90) og ved fiskeri med faststående redskaber med en maskestørrelse på minimum 110 mm helmaske samt ved fiskeri med liner og kroge, må fartøjer maksimalt have en bifangst af torsk
på 30 pct. pr. landing. Bifangstgrænsen på 30 pct. pr. landing kan overskrides, såfremt den samlede bifangst af torsk i levende vægt er på 50 kg. eller derunder.
Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af torsk i en enkelt landing overskrider 40 pct., må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets tilladelse tilladelsesliste nr. 1000 med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.
- Fartøjer indplaceret som Mindre Aktive Fartøjer (MAF) og Øvrige Fartøjer (ØF) vil ved overtrædelse af ovennævnte vilkår om ikke at udøve fiskeri i 15 dage få inddraget fartøjets fiskeritilladelse (EU-licens) i en periode på 30 dage. I ICES-underområde 22 og 23 er alt fiskeri i lukkeperioden fra 15. januar til og med 31. marts forbudt.
Undtaget fra forbuddet er:
- Fartøjer med en længde overalt på under 12 meter som fisker med garn, indfiltringsnet, eller toggergarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner og
pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort udgivet af de kompetente nationale
myndigheder.
- EU-fiskerfartøjer, der fisker med skrabere efter muslinger i ICES-underområde 22 i områder, hvor vanddybden er under 20 m i henhold til koordinater på det officielle søkort udgivet af de
kompetente myndigheder. Når der fiskes i henhold til undtagelserne, skal alle fartøjer uanset længde føre logbog, og fartøjsføreren skal inden afsejling fra havn afgive en melding herom til Fiskeristyrelsen. Meldingen afgives via Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk. For fartøjer der anvender E-log, skal denne melding afgives via E-log.
I ICES-underområde 24 er alt fiskeri i lukkeperioden fra 15. maj til og med 15. august forbudt.
Undtaget fra forbuddet er:
- Fartøjer med en længde overalt på under 12 meter som fisker med garn, indfiltringsnet, eller toggergarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner og
pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort udgivet af de kompetente nationale
myndigheder. - Fartøjer, der fisker i ICES-underområde 24 efter pelagiske bestande til direkte konsum og anvender redskaber meden maskestørrelse på højst 45 mm. I områder hvor vanddybden er under 40 meter i henhold til de koordinater på det officielle søkort udgivet af de kompetente myndigheder.
Når der fiskes i henhold til undtagelserne, skal alle fartøjer uanset længde føre logbog, og fartøjsføreren skal inden afsejling fra havn afgive en melding herom til Fiskeristyrelsen. Meldingen afgives via Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk. For fartøjer der anvender E-log, skal denne melding afgives via E-log.
2. Fiskeri i ICES-underområde 25-32
Et direkte fiskeri efter torsk er forbudt i ICES-underområde 25-32. Uanset redskabstype er det alene tilladt at udøve fiskeri, hvor torsk indgår som bifangst i henhold til
følgende vilkår:
- Ved fiskeri med slæbende redskaber med en maskestørrelse på mindre end 105 mm helmaske og ved fiskeri med faststående redskaber med en maskestørrelse på mindre end 110 mm.
helmaske, må fartøjer maksimalt have en bifangst af torsk på 10 pct. pr. landing.
Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af torsk i en enkelt landing overskrider 20 pct., må fartøjet ikke udøve
nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing. Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets tilladelse tilladelsesliste nr. 99 og nr. 1000 med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.
- Ved fiskeri med slæbende redskaber med en maskestørrelse på minimum 105 mm helmaske (Bacoma), ved fiskeri med 115 mm helmaske (T90), eller ved fiskeri med 120 mm helmaske (T90) og ved fiskeri med faststående redskaber med en maskestørrelse på minimum 110 mm helmaske samt ved fiskeri med liner og kroge, må fartøjer maksimalt have en bifangst af torsk
på 30 pct. pr. landing.
Bifangstgrænsen på 30 pct. pr. landing kan overskrides, såfremt den samlede bifangst af torsk i levende vægt er på 50 kg. eller derunder. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af torsk i en enkelt landing overskrider 40 pct., må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing.
Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets tilladelse tilladelsesliste nr. 1000 med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.
Mindre Aktive Fartøjer (MAF) og fartøjer uden FKA og IOK vil ved overtrædelse af ovennævnte vilkår om ikke at udøve fiskeri i 15 dage få inddraget fartøjets fiskerilicens i en periode på 30 dage. Det er forbudt fra den 1. maj til den 31. juli at fiske efter pelagiske bestande med aktive redskaber i områder uden for 12 sømil målt fra basislinjerne i underafsnit 25, 26, 27, 28.2, 29 og vest for breddegrad 24o00’Ø i underafsnit 32.
3. Fiskeri i ICES-underområde 25 og 26
I lukkeperioden fra 1. maj til 31. august er alt fiskeri forbudt.
Undtaget fra forbuddet er:
- Fartøjer med en længde overalt på under 12 meter som fisker med garn, indfiltringsnet, eller toggergarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner og
pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i områder, hvor vanddybden er under 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort udgivet af de kompetente nationale myndigheder. - Fartøjer, der fisker i ICES-underområde 25 efter pelagiske bestande til direkte konsum og anvender redskaber meden maskestørrelse på højst 45 mm. i områder hvor vanddybden er under 50 meter i henhold til de koordinater på det officielle søkort udgivet af de kompetente myndigheder.
- Når der fiskes i henhold til undtagelserne, skal alle fartøjer uanset længde føre logbog, og fartøjsføreren skal inden afsejling fra havn afgive en melding herom til Fiskeristyrelsen. Meldingen afgives via Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk. For fartøjer der anvender E-log, skal denne melding afgives via E-log”.
4. Fiskeri af sild i ICES-underområde 22, 23 og 24.
Et direkte fiskeri efter sild er forbudt i ICES-underområde 22, 23 og 24. Uanset redskabstype er det alene tilladt at udøve fiskeri, hvor sild indgår som bifangst i henhold til
følgende vilkår:
- Ved fiskeri med slæbende redskaber, faststående redskaber og krogliner, må fartøjer maksimalt have en bifangst af sild på 20 pct. (vægt) pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af sild i en enkelt landing overskrider 30 pct. (vægt), må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing.
Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets tilladelse tilladelsesliste nr. 99 og nr. 1000 med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.
- F Mindre Aktive Fartøjer (MAF) og fartøjer uden FKA og IOK vil ved overtrædelse af ovennævnte vilkår om ikke at udøve fiskeri i 15 dage få inddraget fartøjets fiskerilicens i en periode på 30 dage. Uanset ovennævnte, er det for fartøjer med en længde overalt på under 12 meter tilladt at udøve et direkte fiskeri efter sild i henhold til følgende vilkår:
- Fartøjet fisker med garn, indfiltringsgarn, håndliner, bundgarn eller pilkeudstyr, samt at ejeren af fartøjet er i besiddelse af en årsmængde af sild, eller fisker på ordninger, hvor der er afsat mængder af sild.
Når der fiskes i henhold til denne undtagelse, skal alle fartøjer uanset længde føre logbog, og fartøjsføreren skal inden afsejling fra havn afgive en melding herom til Fiskeristyrelsen. Meldingen
afgives via Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk. For fartøjer der anvender E-log, skal denne melding afgives via E-log.
5. Fiskeri af laks i EU-delen af ICES-underområde 22 – 31
Et direkte fiskeri efter laks er forbudt ICES-underområde 22 – 31. Uanset redskabstype er det alene tilladt at udøve fiskeri, hvor laks indgår som bifangst i henhold til følgende vilkår:
- Ved fiskeri med slæbende redskaber, faststående redskaber og krogliner, må fangsten indeholde en bifangst af laks på 40 pct. (vægt) pr. landing. Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af laks i en enkelt landing overskrider 49 pct. (vægt) må fartøjet ikke
udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing.
Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets tilladelse tilladelsesliste nr. 99 og nr. 1000 med tilsvarende fradrag af årsmængder. Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke. Mindre Aktive Fartøjer (MAF) og fartøjer uden FKA og IOK vil ved overtrædelse af ovennævnte vilkår om ikke at udøve fiskeri i 15 dage få inddraget fartøjets fiskerilicens i en periode på 30 dage.
6. Fiskeri med langliner i ICES-underområde 22 – 31
Fiskeri med langliner efter havørred eller laks uden for 4 sømil målt fra basislinjerne i ICES- underområde 22 – 31 er forbudt.
Denne straksregulering er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1430 af 5. december 2024 om regulering af fiskeriet § 17.
Straksreguleringen træder i kraft den 1. januar 2025 og er gældende til og med 31. december 2025.