Så kort kan hovedpointen i DPPO’s formand Fridi Magnusen’s tale på den netop overstået generalforsamling i Danmarks Fiskeriforening forklares, da han talte om »Dansk Fiskeri i en brydningstid,« om de væsentligste udfordringer, som dansk fiskeri står overfor lige nu.
Det kom helt klart frem, at det er de europæiske fiskere, som har betalt for Brexit-aftalen. Danmark stod stejlt i forhandlingerne på deres, helt frem til det sidste. Men faktum er, at dansk fiskeri er ændret for altid. For konsekvensen af aftalen med Storbritannien blev, at danske fiskere måtte afgive fiskerirettigheder for mere end 1,2 mia. kroner og har dermed endegyldigt sagt farvel til årlige landinger i danske havne på ca. 40.000 tons fisk. Kvote-investeringer som nu er tabt for evigt og råvarer-tilførelser, som ikke længere kommer hjem til danske fiskeindustrier og forarbejdningsvirksomheder, men istedet efterlader fiskeriarbejdere uden arbejde i de danske havne og kystbyer.
DPPO’s formand understregede ligeledes i sin tale vigtigheden af, at der bliver udbetalt kompensation for tabte fiskerettigheder.
»Danske fiskere er blevet lovet økonomisk kompensation for de tabte fiskerettigheder fra højeste politiske niveau – det løfte skal der leveres på. Vi taler ikke om tilskudsordninger, oplægning og projekt-mageri. Men om en reel kompensation til de fiskere, som har mistet fiskerimuligheder, som de har købt og betalt for.«
Han henviste samtidig til EU’s regler om antagelighed, der i Fridi Magnusen’s verden, ville være helt ude af proportioner og helt forfejlet, hvis man koblede kompensationsordningen sammen med dette. »Alle der har lidt tab skal kompenseres. Små fejl i logbøger eller at en fisker er blevet fanget i de håbløse toleranceregler gør ham ikke til en »vanvidsbilist«, hvor konsekvensen af bare nogle få point kan blive, at man mister retten til kompensation. Det er helt ude i hampen,« fortsatte DPPO formanden og understregede kraftigt, »Der skal kompenseres til alle danske fiskere for tabte værdier, for de tabte kvoter som fiskerne har købt i dyre domme. Men uanset hvad, så fylder kompensationsmidlerne kun det gælds-hul Brexit har skabt. Fisken er for evigt tabt.«
DPPO formanden krævede nye rammevilkår, efter man har lagt Brexit lidt bag sig. Der skal tænkes fremad, både hvad angår tilpasning og udvikling med kapital i ryggen. Til en sektor der nu er permanent økonomisk svækket og som nu igen står tilbage med alt for mange fartøjer til alt for få fisk. En udfordring som kompensationsmidlerne fra EU langt fra kan løfte alene. Ifølge formanden Fridi Magnusen, står fiskeriet i en helt ny og kritisk situation, hvor branchen har brug for en langsigtede og ambitiøs plan for udvikling frem mod 2030.
For som han siger, »Vi har stået her før. Dengang i begyndelsen af 00’erne, hvor faldende kvoter og forældede fartøjer havde tvunget fiskeriet ud i en voldsom økonomisk krise, der overlod man det til markedet selv, at finde løsningerne og definere fremtiden for dansk fiskeri.«
Med overgangen til omsættelige fiske-rettigheder i form af IOK og FKA og de tilknyttede kystfiskerordninger skabte man grundlaget for struktur-tilpasning, for udviklingen i dansk fiskeri, for fornyelse og for tidssvarende arbejdspladser i udkantsdanmark. Dem der dengang måtte forlade erhvervet kunne holde skindet på næsen, og dem der blev i fiskeriet fik mulighed for at gøre deres virksomheder økonomisk bæredygtige, forklarede Fridi Magnusen videre og understregede at fiskerne dengang selv finansierede den nødvendige strukturreform.
Men denne gang kan markedet og sektoren ikke løfte byrden alene
For som DPPO’s formand henviser til, så er de nuværende særregler og snævre rammevilkår, en forhindring. For fiskerierhvervet er ikke fulgt med resten af dansk erhvervsliv, heller ikke med vores kollegaer i landbruget, når det gælder de helt basale rammevilkår for drift af virksomhed.
»Hvis dansk fiskeri skal kunne absorbere tabene efter Brexit, og hvis sektoren konkurrencedygtigt skal kunne indfri de generelle krav til moderne fødevareproduktion og Regeringens ambitiøse klimamålsætninger, så skal de fundamentale rammevilkår ændres og liberaliseres.«
Det er nu tydeligt for alle, hvilke alvorlige konsekvenser Brexit har og får for alle. Hvor netop de særregler, som i en anden tid blev indført for at beskytte fiskeriet imod omverdenen, i dag afskærer fiskeriet fra at følge med omverdenen. Uden ændringer i vilkårene for at drive fiskeri i Danmark, så forhindrer man både den nødvendige tilpasning og den nødvendige udvikling, hvor man sætter en kæp i hjulet på den grønne omstilling.
Fiskeripakkerne der blev vedtaget i 2017, 2018 og 2019, havde den politiske overskrift – udvikling af Dansk Fiskeri – men meget af indholdet var dog ren Christiansborgpolitik og det meste har haft den stik modsatte effekt – opbremsning og indsnævring og dermed afvikling, frem for udvikling.
Konkret forslag på bordet
Derfor foreslår Fridi Magnusen på branchens vegne, at der nedsættes en uafhængig kommission, som skal udvikle anbefalinger til justering af rammevilkårene for dansk fiskeri frem mod 2030. Situationen er for alvorlig til at der må gå politik i den igen, – derfor, nedsæt en uafhængig kommission, der målrettet skal arbejde pragmatisk og ikke politisk, langsigtet og ikke kortsigtet. Ingen kender dagen i morgen og løsninger for IOK er ikke nødvendigvis løsninger for FKA eller det kystnære.
Hvor er de langsigtede forvaltningsplaner
Den Fælles Fiskeripolitik forpligter ellers landene i EU, med at udarbejde langsigtede forvaltningsplaner for de forskellige fiskearter. »Vi står nu i en kritisk situation med historisk lave kvoter for industriarterne. Vi hænger derfor fast i et system uden faste rammer og hvor kvoterne svinger med +-50 procent fra år til år. Den usikkerhed kan ingen bygge deres forretning op på – hverken til søs eller på land. Jeg håber, at alvoren, med dette års tobis- og brislinge-kvoter er gået op for alle,« understeger Fridi Magnusen videre. »Jeg tænker mit – Kan det virkelig være rigtigt at næsten samtlige fiskebestande i vores nærområder er reducerede? Kan det virkelig være rigtigt at økosystemerne i Nordatlanten – Nordsøen, Skagerrak/Kattegat og Østersøen producerer langt mindre næring end for bare få år siden? Eller er der et eller andet som videnskaben fuldstændigt har misforstået?«
Fridi Magnusen slutter af med, at i en brydningstid, er det helt afgørende, at vi kan løfte i flok og at vi sammen finder nye og bedre veje til at styrke både forvaltningen af fiskeriet og forvaltningen af havets ressourcer. Begge dele kræver politisk vilje og modet til at erkende, at forandring en nødvendighed, hvis vi vil udvikle dansk fiskeri.
Fridi Magnusen formand.i Danmarks Pelagiske PO
