Fiskerne kæmper for retten til at fører et fiskeri med trawl videre, som man har fisket med på bestemte pladser i generationer. Et fiskeri der er gået i arv fra far til søn. Men trods adskillige andre presfaktorer på den Vestlige Østersø, så har miljøorganisationerne udset sig de erhverv, der har færrest medlemmer og som ikke har et kommunikations- og propaganda-apparat, der som Miljøorganisationernes med deres medlemmers penge i ryggen, strør om sig med vilde og til tider på grænsen til usandfærdige og underlødige budskaber.
Blot for at ramme et snævert erhvervs-segment, og for undgå at gå i »Krig« med andre og nok så forurenende bidragyder til det dårlige havmiljø vi har i Danmark. Det er kommunerne og deres rensningsanlæg, med kloak-overløb og direkte udledninger, samt råstofindvinding og klapning af havneslam, for ikke også at tage andre omkringliggende landes kvælstofudledninger, der ledes urenset direkte ud i Østersøen. Men det er nok for stor en mundfuld for Miljøorganisationerne, hvis man skal til at »slås« med alle Danmarks kommuner (det er jo danskerne selv man så rammer) og fører »krigen« over på andre lande, kan også forekomme som en uoverskuelig stor opgave. Nej – så hellere ramme de mindre selverhvervende i Danmark, som Landbrug og Fiskeri de gør alligevel ikke så meget væsen af sig…
Men modstanden mod trawlforbuddet breder sig
En intern konflikt raser i øjeblikket i SVM-regeringen, hvor Venstre står over for Socialdemokratiets »grønne fløj« i netop en bitter strid om trawlfiskeri i danske farvande. Centralt i denne konflikt står spørgsmålet om et foreslået trawlforbud i Bælthavet, der har udløst en indædt kamp mellem de »blå« og »røde« ministre og politikere.
Den planlagte »trawl-fri-zone« i Bælthavet er blevet et stridspunkt, der illustrerer konsekvenserne af politiske beslutninger. Ifølge kritikere af trawlforbudet, er dette et eksempel på dårligt politisk håndværk, som kan få uoverskuelige konsekvenser for fiskeriet i Lillebælt og Storebælt samt Langelandsbæltet.
En fisker fra Bælthavet, der trawlfisker på sine sædvanlige pladser, og som trods iltsvind og elendigt havmiljø, stadig ilandbringer friske og sprællevende fisk, undre sig over, hvorfor Bælthavet skal være trawlfrit.
I Bagenkop har vi trods alt en havn der fungere (trods dét, at de to største trawlere ligger væk det meste af året pga. af lukkeperiode mv) Bagenkop har faktisk flere unge fiskere fra næste generation end ældre. Så der er unge mennesker nok til at tage erhvervet over. Men med udsigten til et trawlforbud i Bælthavet, så tvinges denne nye generation af fiskere over til enten andre havne i Kattegat ellers også må de indstille det fiskeri-erhverv de netop har påbegyndt.
»Så det går jo den helt rigtige vej med at »grønne« det hele væk fra Bælthavet og Langeland,« hvis man følger anbefalingerne fra vores miljøminister Magnus Heunicke (S) og de grønne Miljø-organisationer. (DN, WWF m.fl.)
Deres »Naturskånsom« mærket fisk, kan de skyde en hvid pind efter, for garnfiskeriet i dette område er allerede passè, med mindre der bliver gjort noget effektivt ved reguleringen af skarv og sæler, der er en tredje og helt afgørende presfaktor på Østersøens fisk og havmiljø.
Så længe vi har politikere iblandt os, der ensidigt lytter til de »grønne« og deres misinformationer omkring fiskeriets og tingenes tilstand, vil havnene jo bare lukke i »den grønne omstillings hellige navn«.
Partsindlæg fra lokal fisker (kendt af FiskerForum.dk)
