EU finansieret forskningsprojekt forudser en vandring af fisk fra syd til mere nordlige himmelstrøg oppe ved den Sibirske kontinentalsokkel.
”Det sydlige Barentshav er i dag et vigtigt fangstområde, men simulerings modeller viser, at netop i dette område bliver fiskene færre og i løbet af dette århundrede vil fiskene i stedet findes længere mod nord langs den Sibirske kyst,” fortæller Poul Wassmann fra Tromsø Universitet, som leder et stort EU finansieret forskningsprojekt ved navn ”Arctic Tipping Points”.
Isen mindskes og smelter bort i de arktiske havområder og samtidig øges mængden af nedbør. Dette tilsammen giver et låg af fersk vand og hindre derved livsvigtige næringsstoffer, i vitale områder af ishavet, i at udvikle sig og kan derfor forandre livet i havet dramatisk.
”Arctic Tipping Point” projektet involverer en lang række europæiske forskere, der sammen undersøger, hvordan klimaforandringerne i de arktiske havområder påvirker livsforholdene for alger, planter, dyr og mennesker. Forskerne arbejder med begrebet tipping points og kommer man først forbi dette punkt kan økosystemet ændres radikalt og så taler man pludseligt om ”point of no return”.
Flere eksempler fra andre økosystemer viser, at økosystemet ikke umiddelbart vender tilbage til den gamle tilstand igen, selvom man vender udviklingen så de ydre påvirkninger atter kommer på den rigtige side af dette vigtige balancepunkt.