En kedelig nedgang i antallet af landinger af små proteinfisk, har ramt fiskemelsproducenterne i det Nordatlantiske område, det skriver den Adm. direktør for EUFishMeals Anne Mette Bæk i en netop udsendt pressemeddelelse.
TripleNine er en af de største aktører på markedet, og de har her på det seneste måttet fyre ansatte. Brislingefiskeriet er lavere end forventet, men det største årsag er det meget dårlige år for tobis, pointerer Anne Mette Bæk og henviser til at der har været en meget begrænset tilførelse af proteinfisk fra især Nordsøen og Nordatlanten, hvor der næsten ingen landinger har været af lodde i år. Hvorimod leverancerne af blåhvilling har været nogenlunde stabile. Men udsigterne til en dårlig rekruttering, får de ængstelige samt meget bekymrede miner og panderynker frem hos fiskemels og fiskeolieindustrien.
Den danske fiskeindustri og industrifiskerne har et meget kort tidsrum at reagerer i inden fiskeriet går igang, da kvoterne for tobis først endeligt besluttes kort forinden. Der gives dog en lille indikator for hvor stor kvoten bliver lige før jul, hvor rådgivningen kommer med et estimat, som dog endeligt skal godkendes inden den endelige offentliggørelse af kvotestørrelsen.
Men som fiskerne siger, har de for vane at forberede de sig på det værste. Hvilket har medført, at tobis er blevet det helt store samtaleemne indenfor branchen, fortæller Anne Mette Bæk videre og tilføjer, at samtalen nu også omfatter brisling, der står til en kraftig reduktion af kvoten til næste år.
Så på trods af Nordsø-brislingen er i god stand, varsler man en yderligere reduktion pga. en ny bestandsmodelleringsproces, og dette selvom alle er enige om, at fiskeriet har været både godt og fornuftigt med en bestand der er i en sund tilstand.
Der er derfor en voksende bekymring fra fiskemelindustriens side, over biologernes forsigtighedsprincip, der åbenbart breder sig til både bestandvurderingen og rådgivningen. Et forsigtigheds-princip der ser ud til at være indbygget som et fast element i bestandsvurderingen, selvom det i sidste ende er politikerne, der på baggrund af disse tal, skal tage beslutningerne, fortæller Anne Mette Bæk.
»Det er det vi forsøger at komme over og søger istedet at støtte argumentet om en økosystemvurdering til afløsning for vurderingen af hver enkelt bestand for sig. Vi er nødt til at tage højde for, de forskellige arters interaktion mellem hinanden. Før får man ikke det rigtige billede af bestanden, så fremover skal økosystemet ses i sin helhed,« understreger Anne Mette Bæk.
I år afholder EUfishmeal og Nordic Marine Think Tank (NMTT) en konference i København for netop at undersøge dette spørgsmål.
Konferencen om forbedrede fiskeriforvaltningsmodeller, der omhandler resultaterne af det for nylig afsluttede Fmsy-projekt, finder sted i København den 8. oktober 2019. Du kan læse mere her om konferencen. (engelsk)
En yderligere workshop, dedikeret til at undersøge bæredygtighed og ansvarlig sourcing af fiskemel og fiskeolie, finder sted den 25. oktober, også i København. Du kan læse mere om konferencen her (engelsk).)
Voksende konkurrence på fiskemelsområdet
Ovenpå disse udfordringer som branchen står overfor, er der udover dette dukket nye spillere op med to nye fiskemelsanlæg i Norge, alene i år, plus en kommende og meget sandsynlig øget konkurrence om råmateriale i Baltikum, efterhånden som nye producenter også er startet op i Finland og Estland.
»Disse er endnu ikke medlemmer af foreningen« fortæller Anne Mette Bæk videre, efter netop at være hjemvendt fra EUfishmeal’s konference og generalforsamling, der afholdes hvert andet år. I år blev det afholdt på Færøerne. Men vi har fået nye spanske medlemmer nu. Der er nogle der producerer fiskemel, der hovedsageligt arbejder med afskær fra forarbejdningssektoren som deres råstof.
Deltagere på EUfishmeal’s biennale konference, der blev afholdt i år på Færøerne, kom fra Danmark, Norge, UK, Irland, Færøerne, Island, Tyskland, Frankrig, Spanien, Tjekkiet og Sverige, der repræsenterer den bredere europæiske fiskemel- og fiskeolieindustri og dets leverandører.
Deltagerne fik en mulighed for at se hele værdikæden, fra fiskemelproduktion på Havsbrún-fabrikken i Fuglafjörður og helt ind til Bakkafrosts smoltproduktion, havbure og forarbejdning, af de laks der er klar til eksport.
Delegaterne fik præsentationer fra GEA, Perten, nu Perkin Elmer, Haarslev, AlfaLaval, Héðinn og Monts, da EUfishmeals associerede medlemmer havde mulighed for at præsentere den nyeste udvikling inden for teknisk udstyr, der bliver brugt i produktionen.
Dette blev fulgt op på konferencens sidste dag med videnskabelige præsentationer om tilstanden af fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav af EUfishmeals chefbiolog og om NOFIMAs muligheder for udnyttelsen af råvarer. Efter en afsluttende tale af formanden sluttede konferencen. Både næstformanden Frank Trearty og formand Jóhannes Pálsson blev genvalgt.