Fiskekoncernen Kangamiut har solgt sine ejerandele i datterselskabet Alimex Seafood til selskabet A. Barents, som ejes af Lars Johansen. Det fremgår af en opdatering i Det Centrale Virksomhedsregister.
Alimex Seafood, som blandt andet handler med rødfisk, har for nylig offentliggjort regnskabet for 2023. Året har været udfordrende på grund af store justeringer af importafgifter efter Brexit. Selskabet havde et underskud på 20,3 mio. kr.
I ledelelses-beretningen skrev Alimex Seafood blandt andet; »Det store økonomiske tab, vi oplevede i år, skyldes hovedsageligt vurderinger fra det britiske skattevæsen HMRC for årene 2021, 2022 og delvist 2023. Disse vurderinger fjernede overskuddet for 2023 og påvirkede vores egenkapital.«
Resultatopgørelsen for tiden 1. januar 2023 til 31. december 2023 udviste en resultat på – 20,3 mio Dkr mod + 12,4 mio Dkr for den tilsvarende periode året før. Balancen
viste en egenkapital på Dkr + 43.9 mio.
Ledelsen fandt årets 2023-resultat for utilfredsstillende.
Brexit og importafgifter
Ændringer i importafgifterne efter Brexit har haft stor indflydelse på selskabets økonomi. »Post-Brexit-justeringer har ændret importafgifterne fra EU til Storbritannien. Vores procedurer, baseret på branchens standardpraksis og vejledning fra vores speditørpartnere, blev underkendt, da HMRC annoncerede ophøret af OPR-ordninger efter 31. december 2020,« forklares det i ledelelsesberetningen.
Trods udfordringerne omsatte Alimex Seafood for 1,07 mia. kr. sidste år.