Det skyldes den varslede lastbil-blokade, af store dele af den danske infrastruktur, som i givet fald også kan komme til at ramme Fiskeauktionerne rundt omkring i Danmark.
Det er Auktionsmesteren Jesper Kongsted fra Hanstholm Fiskeauktion, der er ude med et varsel til fiskerne, at de i vides mulige omfang bør undgå at lande fisk i Hanstholm, når vognmændenes planlagte protestaktion mandag den 15. maj gennemføres.
Til Nordjyske siger auktionsmesteren, at han vil undgå at stå med store mængde fisk, som enten ikke kan sælges eller som i værste fald bliver solgt til langt under værdien. Da opkøberne kan få svært ved at få transporteret deres købte fisk ud af Hanstholm, denne mandag den 15. maj.
Selv har auktionsmester Jesper Kongsted fra Hanstholm Fiskeauktion forståelse for vognmændenes sag og han er helt med på, at vejafgiften istedet skal deles ud på alle diesel og benzindrevne køretøjer i Danmark, så man ikke kun rammer nogle få vognmænd i Nord- og Vestjylland, der rammes uhensigtsmæssigt pga. de større afstande vi har i Jylland. »Men fuld respekt for aktionen den 15. maj – men vi skal jo også tænke lidt og passe på vores fiskere denne dag, så de ikke rammes. Derfor opfordringen til ikke at lande fisk til auktionen mandag den 15. maj 2023.
Du kan læse hele artiklen her på Nordjyske.dk
Måneders tilløb bliver til kontant handling mandag 15. maj, hvor en gruppe vognmænd med Benny Nielsen i spidsen forbereder en landsdækkende protestaktion, som skal ramme de store danske færdselsårer og trafikknudepunkter – og sætte vareforsyningen i stå landet over.
Opfordrer til lokale blokader
Og at vognmændene mener det alvorligt, fremgår tydeligt af de planer og anbefalinger, som Vejskatkomiteen har offentliggjort på siden. Heraf lyder det blandt andet:
»Vi skal holde på hver en tilkørsel og hvert et trafikalt knudepunkt i Danmark. De skal få at se at der er grænser for hvad de kan trække ned over hovedet på befolkningen.«
Vognmændene håber på støtte fra både landbrug og fiskeri samt erhverv, der også rammes af SVM-Regeringens vejafgift. De opfordrer kolleger over hele landet til at arrangere lokale demonstrationer/blokader og især til at gå efter motorvejstilkørsler, rundkørsler på hovedveje, samt ind- og udkørsler til store industriområder. Undgå blokade af betalingsanlæg, tankanlæg og private havne samt virksomheder.
I Lastbil Magasinet opfordre vognmændene også til kun at blokerer hvor det sikkerhedsmæssigt er forsvarligt og hvor trafikken i forvejen er nede i fart. Målet er at tvinge trafikken væk fra motorveje og hovedveje og over på det sekundære vejnet – og dermed i realiteten at lamme distributionen af varer.
Vognmændene understreger dog samtidig, at alle køretøjer med blå blink, samt transporter af dyr og dyrefoder vil få lov at køre igennem blokaderne.
Blokaden opløses når fire krav er indfriet
- Lovforslaget om km-afgiften skal tages af bordet.
- De planlagte udvidelser af vægt- og længdebegrænsninger for 2-6 akslede vogntog skal indføres øjeblikkeligt. De er pt. planlagt til 2024. Samtidig skal der sættes fart på også at øge totalvægten for 7-akslede vogntog – og det kræver i første omgang en undersøgelse af en række af landets broer.
- Alle større brancheorganisationer skal indkaldes til forhandling om en »mere passende CO2-afgift på alt fossilt brændstof«. Her tænkes på organisationer inden for transport, landbrug, fiskeri og industri.
- Alle virksomheder skal betale det samme i CO2-afgift og alle rabat-aftaler annulleres.
Vognmændene er klædt på til en langvarig aktion
Aktionen og blokaderne sættes igang kl. 06.00 mandag morgen den 15. maj – men arrangørerne sætter samtidig en tyk streg under, at det ikke er tænkt som en éndags-forestilling. Alle opfordres til at blive holdende, indtil kravene er opfyldt.
Fiskerne er klar i Skagen
Efter et møde med Benny Nielsen fra Vejskatskomiteen, har flere fiskeskippere i Skagen nu tilsluttet sig aktionen mandag den 15. maj 2023.
Hvordan går det i din Havn – har i også tilsluttet jer ?