EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen rejser i dag den 14. marts til Tórshavn og Nuuk, sammen med den den danske statsminister, Mette Frederiksen (S). Fokus for besøget vil være fiskeriet og kritiske råstoffer.
Besøget på Færøerne
I Tórshavn, Færøernes hovedstad, vil Ursula von der Leyen og Mette Frederiksen (S) møde lagmand Aksel V. Johannesen for at diskutere bedre vilkår for eksport af færøsk fisk til EU. Dette sker på baggrund af ønsket om at reducere toldmure, der rammer færøsk eksport til EU.
Besøget er en styrkelse af samarbejdet mellem EU og Færøerne, som tidligere har været udfordret, især efter EU’s boykot af færøske produkter i 2013.
Besøget på Grønland
I Nuuk vil opmærksomheden også rettes mod Grønlands kritiske råstoffer, der er afgørende for fremtidens teknologier som elbiler og havvindmøller. EU arbejder på at formulere ansvarlige investeringsstandarder (ESG-standarder) for at tiltrække investeringer til grønlandske mineprojekter. Langt over halvdelen af de råstoffer, EU betragter som kritiske, findes på Grønland.
Besøget inkluderer åbningen af et EU-kontor i Nuuk, hvilket samtidig symboliserer unionens anerkendelse af betydningen af internationale alliancer i den nuværende situation.
Grønlands regering ser muligheder i at samarbejde med europæiske virksomheder på grund af landets høje miljøstandarder og organisering på arbejdsmarkedet.
Ursula Von der Leyen vil afslutte besøget med et pressemøde fredag kl. 12.30, efter et møde med den grønlandske regering i Hans Egedes Hus.