Bæredygtighed og økologi er centrale værdier for FF’s internationale certifikater ”Soil Association og ”Naturland” FF har fået godkendt endnu to af de i alt ni internationale certifikater, der er til årlig gennemgang og godkendelse – en såkaldt audit. Desuden skal de fornyes hvert tredje år.
De øvrige certifikater er i forvejen allerede godkendt eller der er givet tilsagn om, at de bliver det. De netop godkendte økologiske og recertificerede er ”Soil Association” og ”Naturland”. Bæredygtig og økologisk ”Soil Association” er engelsk standard for fremstilling af økologiske produkter. Der stilles krav til dokumentation for 100 pct. sporbarhed gennem hele processen fra fangst til levering af produkterne. Eventuelle tilsætningsstoffer skal desuden være dokumenteret økologiske og produktionen adskilt fra al anden produktion.
”Naturland” er en tysk standard med krav om bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, og godkendelsen omfatter både det miljømæssige, sociale og øko nomiske. Fiskeriet skal basere sig på aktiviteter, der sikrer, at bestandene bevares. Det skal desuden kunne dokumenteres, at alle øvrige led i økosystemet lever op til disse særlige krav.