Startskuddet til dette års tobis-sæson lød som altid den 1. april og i skrivende stund har Covid-19 ingen indflydelse haft på hverken landingerne eller produktionen i land.
Rent faktisk har det været en rigtig god start på tobis
»Vi har fået de allerførste landinger, og disse ser rigtig fornuftige ud, især fra område 2 og 3 her i starten af sæsonen,« skriver FF Skagen i sit nyhedsmedie »FF-Nyt«.
Derudover håber FF-skagen, at den traditionsrige Doggerbanke og andre fangstpladser i område 1 snart melder sig klar til et godt fiskeri,« siger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson.
Tobis er en fiskeart, som ikke anvendes til konsum, da ingen spiser ferske tobis. Derimod findes der rigtig mange mennesker, der spiser laks, og netop fiskemel og -olie fra den lille proteinfisk tobis, er en meget vigtig råvare og dermed også foder til fiskeopdræt omkring laks.
»Tobis er faktisk dén, hvis ikke dén vigtigste af de allervigtigste arter i industrifiskeriet. FF-Skagen har igennem årtier fisket rigtig store mængder af dem til fiskemel og –olie. Med hensyn til corona-krisen kan man ikke sige, at arten er særligt ramt,« siger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson.