Det er én af de mest markante personligheder i skagen, fisker Jens Borup der på FF Skagens generalforsamling er trådt af som bestyrelsesformand.
Jens Borup, stoppede fredag som formand for Fiskernes Fiskeindustri Skagen, hvor han har været medlem af bestyrelsen siden 1986. Heraf 16 år på posten som formand for den store fiskemelsfabrik i Skagen.
Som Jens Borup selv påpeger om begrundelsen for at stoppe, så er tiden inde til at stafetten gives videre.
»Jeg har det godt med at aflevere en koncern i fin form, og godt konsolideret. Jeg er taknemmelig over, at jeg sammen med gode bestyrelseskollegaer og ledelse har sikret FF en stærk position nationalt såvel som internationalt. Det er en god udvikling, FF har været i gennem, og jeg håber, der ligger en god fremtid foran FF,« sagde den afgående bestyrelsesformand i FF Koncernen, Jens Borup.