I en kronik i Jyllands-posten tirsdag den 12. juli, ønsker direktøren for FF Skagen Johannes Palsson nye initiativer i branchen for industrifiskeriet, hvor det ifølge direktøren, er på høje tid at få vurderet dette fiskeri i et langt større og bredere fremtidsperspektiv end hidtil.
Det er proteinfiskeriet / industrifiskeriet efter tobis, brisling og sperling, Johannes Palsson fra FF Skagen sætter fokus på i denne kronik. Danskerne ved for lidt om fiskeriet, produktionen og dets betydning for både folkesundheden og den økonomiske betydning. Men produktionen fra den nordjyske fiskemels- og fiskeoliegigant, efterspørges i stadigt stigende grad fra ind- og udenlandske kunder.
Produktionen på de tre fiskemels farbikker i Danmark, er blandt EU`s største producenter af fiskemel og olie, som pt udgør omkring 20 procent af al dansk fiskeri, med en eksportværdi på ikke mindre end 3,5 milliader kroner. Et ikke uvæsentligt bidrag til eksporten, hvor Danmark er den fjerdestørste producent af fiskeolie og syvendestørste på fiskemel, i verden.
Paradokset i dansk industrifiskeri
- Havet er fyldt med fisk der ikke må fanges, hvilket den administrerende direktør og CEO for FF Skagen, ser som et kolossalt paradoks. Specielt når det kan dokumenteres, at det drejer sig om de fiskearter der ikke truer bestanden af fisk. Trods dette klokkeklare faktum, sættes kvoterne for vores mest populære »proteinfisk«, af sikkerhedsmæssige årsager og efter et forsigtighedsprincip, meget lavt. Med reduktioner helt op til 50 procent af tidligere tiders fangster og ned til et stort rundt nul i kvoter.
- Bureaukratiske EU-regler og bestemmelser samt en biologisk rådgivning der ikke har evnet at følge med udviklingen, men som istedet bremses af uforståelige og uforklarlige bureaukratiske regler, der stopper for nytænkning og udvikling.
- Regler der forskelsbehandler dansk producerede fiskemel og -olie, ved at udenlandsk importerede olie og mel, gerne må benyttes til konsum og menneskeføde, hvorimod bæredygtigt og sporbart fanget fisk fra den moderne danske fiskerflåde, kun må benyttes til dyrefoder, trods den danske produktion, hvert år godkendes af uvildige instanser med internationale certifikater som dokumentation for standarden.
- Der eksporteres fiskemel og -olie til flere end 60 nationer verden over, hvilket gør Danmark til en dominerende faktor indenfor industrifiskeriet i EU.
Det foreligger således en stor og meget konkret opgave for vores Fødevareminister Esben Lunde Larsen, at opnå større gennemslagskraft i Bruxelles, hvilket stiller krav om en mere vedholdende indsats fra ministerens side.
Urimelig forskelsbehandling
FF Koncernen i Skagen og i Hanstholm beskæftiger pt 150 medarbejdere samt en ikke uvæsentlig lokal og regional beskæftigelse af underleverandører. Fiskeriet og produktionen er helt afgørende for at Skagen Havn, fortsat kan bryste sig af, at være Danmarks førende fiskerihavn, både i landede mængder og i samlet værdi.
Et eksempel på EU-bureaukratiet blokering af udviklingen, er når fisk landes som konsum i Skagen, godkendes de vilkårligt som spisefisk der er sunde og som kan eksporteres. Men hvis den samme fisk landes som industrifisk ved FF Skagen, betragtes den affald, trods den er fanget på fuldstændig de samme grejer, bæredygtigt og sporbart. Hvorfor denne forkskelsbehandling, spørger en forundret direktør, der ikke kan se nogen logik i reglen.
Direktøren slutter i kronikken af med at sige, »Det er vor industris udfordring, at få skabt et nyt og anderledes syn på erhvervet. Vi skal åbne øjnene og få skabt en bevidsthed blandt vore politikere og biologer om branchens position, også set i et samfundsøkonomisk perspektiv.«
Du kan læse hele kronikken i dens fulde længde her på Jyllands-Posten link.