I Søhåndbogen på fiskepleje.dk kan man læse mange ferskvands-fisk, der fanges af erhvervsfiskere i Danmark. Tallene i statistikken er opdateret fra 2003 til og med 2019.
Der er fangststatistikken for de primære fiskearter som; aborre, gedde, sandart og ål, mens fangsterne af brasen, karpe, skalle og suder, ikke er medtaget her, da de oftest henhører under bifangst.
Erhvervsfiskeri efter aborre
Der drives et mindre erhvervsmæssigt fiskeri efter aborrer i Danmark. De sidste 25 år har den samlede erhvervsmæssige fangst i brak- og ferskvand dog været noget svingende hvor den årligt har ligget mellem 104 tons i 1994 og 15 tons i 2019.
Efter et mindre fiskeri i årene 2008 til 2010 efter aborre, steg den erhvervsmæssige fangst af aborrer frem til 2013. Herefter er der atter sket et markant fald frem til et nyt historisk lavpunkt fra 2016 og frem. Denne udvikling skyldes primært udsving i fangsterne i brakvandsområdet omkring Sydsjælland og øer.
Mellem 90 og 95 % af fangsten af aborre stammer typisk fra brakvand. Den største mængde fanges traditionelt i områderne omkring Sydsjælland og øer. Herudover landes der aborrer fra de vestjyske fjorde i Ringkøbing, Stadil og Nissum Fjord). De sidste 2 år har fangsten fra Ringkøbing Fjord, inkl. Stadil Fjord været markant højere. Her har det ligget på ca. 10 tons årligt.
Erhvervsfiskeri efter gedde
Det erhvervsmæssige fiskeri efter gedde foregår i flere danske søer og fjorde, dels med nedgarn og med bundgarn. Siden 2003 har den årlige fangst svinget mellem 7,7 tons (2006) og 18,3 tons (2009).
I perioden 2007 til 2018 er fangsterne for mellem 50 og 80 procents vedkommende foregået i fjord- og brakvandsområderne. Farvandene omkring Sydsjælland og øerne samt Ringkøbing Fjord, med især Stadil Fjord, som i opgørelsen hører under Ringkøbing Fjord, er de to vigtigste områder. Fra 2015 og frem er landingerne fra brakvand mere end halveret. Faldet skyldes primært igen mindre landinger i farvandet omkring Sydsjælland og øer. I 2019 blev der f.eks. landet under 1 ton fra dette område.
I 2013 satte den samlede fangst af gedder i ferskvand bundrekord med knap 1,5 tons. Herefter er landingerne vendt tilbage til omtrent samme niveau som i 00’erne, som var ca. 5 tons årligt. Blandt de ferskvandssøer, hvor der gennem de seneste år er drevet erhvervsmæssigt fiskeri efter gedder, kan nævnes Arresø, Mossø, Nors Sø, Vester Vandet Sø og Ove Sø. I de sidste 10 år har Vester Vandet Sø bidraget med i gennemsnit ca. halvdelen af landingerne fra ferskvand. Efter tre års fravær optræder Tissø igen i statistikken fra 2015 og frem, de fleste år med 2 til 2,5 tons. I 2019 bidrog Vester Vandet Sø og Tissø hver med ca. 1/3 af årets landinger. Endvidere blev der landet 1,6 tons fra Tystrup Sø i 2019.
Den erhvervsmæssige fangst af gedder sælges især til eksport, men også til den danske restaurationsbranche. Det er dog yderst sjældent at se gedde til salg i en fiskeforretning i Danmark.
Erhvervsfiskeri efter sandart
Fiskeriet efter sandart i Danmark drives primært med nedgarn og for en mindre dels vedkommende med bundgarn. Fiskeriet foregår i et begrænset omfang i enkelte søer, som eksempelvis Arresø og Mossø og indtil 2012 også i Tange Sø. Fra 2015 er der også landet sandart fra Tissø og fra 2019 desuden fra Sorø Sø og Tystrup Sø.
Siden 2003 har den erhvervsmæssige fangst i hele landet svinget mellem 2,6 tons i 2010 og 101,8 tons i 2003.
Fangsten afsættes delvis til fiskehandlere og restauranter i Danmark. I år med gode fangster eksporteres der en del sandarter til bl.a. det franske marked.
Fangsten har i mange år været domineret af fiskeriet i Arresø, der i de fleste år har udgjort mellem 70 og 90 procent af den samlede årlige fangst i Danmark. Fangsten i Arresø satte alle tiders rekord i 2003, hvor der blev landet ikke mindre end 91,6 tons sandart fra søen. I årene 2001 – 2004 udviklede der sig i Arresø en usædvanlig stor bestand af sandart bestående af kun to meget stærke årgange, som gav mulighed for de meget store fangster. I de sidste 2 år fra 2018 til 2019 er fangsten i Arresø yderligere reduceret.
I 2015 blev erhvervsfiskeriet efter sandart i Tissø genoptaget, og der blev landet 5,3 tons sandart fra søen, hvor en stærk årgang er under udvikling på samme måde, som det skete i Arresø i starten af o´erne. Fangsten i Tissø er fortsat på samme niveau i 2016 g 2017. Efter en mindre fangst i 2018, hvor det blev til 2,1 tons, er fangsten i 2019 lige så høj som i årene 2015 til 2017. Ligesom det skete i Arresø, må man forvente, at fangsterne i Tissø vil blive reduceret inden for få år, når fiskene i den stærke årgang forsvinder grundet alderdom.
Erhversmæssigt fiskeri efter Ål
Fiskeriet efter ål i vore ferske vande er i dag meget begrænset i forhold til tidligere. Igennem de seneste ca 40 år er erhvervsfiskeriet i mange søer nærmest ophørt og tidligere tiders vigtigste art for fiskeriet, er nu kun en skygge af sig selv.
Siden 2003 har den årlige fangst af ål i ferskvand svinget mellem 27,5 tons for 2003 og ned til 8,5 tons i 2008, som dog synes at have fundet et forholdsvist stabilt leje nu. De to vigtigste søer er Arresø og Saltbæk Vig. Siden 2003 er mellem 26 procent i 2011 og 80 procent i 2003 af den samlede årlige fangst i ferskvand fanget i Arresø, mens der i Saltbæk Vig er fanget mellem 9 procent i 2005 og 37 procent i 2014. Der er ingen indberetning af fangst af ål i Saltbæk Vig for perioden 2018 og 2019.
Det er kun en meget lille del af den samlede fangst af ål i Danmark, der stammer fra ferskvand. I perioden 2003 til 2017 blev mellem 94 procent (2017) og 98 procent (2007 og 2008) af den erhvervsmæssige fangst gjort i saltvand. I samme periode har der været en faldende tendens i den årlige fangstmængde i saltvand fra ca. 600 tons i 2003 til under 200 tons i dag (gennemsnit for 2017 til 2019). Faldet i landinger skyldes bl.a. målsætningen i den nationale forvaltningsplan om, at reducere, fangsterne, så flere ål kan vandre mod gydepladserne
Du kan læse meget mere på hjemmesiden Fiskepleje.dk her
Om Fiskepleje.dk
Her på Fiskepleje.dk kan du læse om, hvordan man bevarer og genskaber naturlige fiskebestande i vandløb, søer og kystnære områder. Den nyeste forskning om, hvordan man kan forbedre fiskenes levebetingelser, udsætte fisk og regulere fiskeriet bliver formidlet på dette website.
Det er forskere ved DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer (tidligere kendt som Danmarks Fiskeriundersøgelser), der har leveret de fleste af de forskningsresultater, som danner grundlag for informationerne på sitet.
Forskningen er samtidigt grundlag for den rådgivning, som DTU Aqua og Fiskeplejen giver til myndigheder, erhverv og borgere.
Fiskepleje.dk skal sikre, at nye forskningsresultater løbende bliver gjort tilgængelige for alle dem, som beskæftiger sig med fiskebestande i vandløb, søer og kystnære områder, og dermed støtte fiskeplejeindsatsen i lokalområderne.
Fiskepleje.dk bliver delvist finansieret af fisketegnsmidlerne, administreret af Miljø- og Fødevareministeriet.
